Investor

Alm Brand: Øget risiko for nedjustering i Rockwool

25-07-2008 21:29 Alm. Brand Markets tvivler meget stærkt på, at Rockwool vil kunne opfylde sine egne forventninger til året.

Risikoen for en nedjustering af guidance er øget efter skuffende meldinger fra andre virksomheder i branchen udløst af et fald i efterspørgslen på byggevarer. Det fremgår af en analyse udsendt fredag.

Alm. Brand Markets sænker sit kursmål for Rockwool til 525 kr. pr. aktie og reducerer samtidig sit skøn for indtjeningen pr. aktie i år med 2,6 pct. og med hele 8,6 pct. for 2009.

"Vi bliver ikke overraskede, hvis Rockwool i forbindelse med halvårsregnskabet den 28. august vil kommunikere midlertidige kapacitetstilpasninger," skriver Alm. Brand Markets.

Ifølge Alm. Brand regner Rockwool selv med, at byggemarkederne vil normalisere sig i løbet af andet halvår.

"Vi tror ikke, at det er muligt," lyder dommen fra analytiker Thomas Hundebøll.

Så sent som torsdag nedjusterede franske Saint-Gobain, og østrigske Wienerberger, der også er eksponeret mod byggemarkedet, nedjusterede for to uger siden.

Alm. Brand Markets fastholder sin sælg-anbefaling af Rockwool, som fredag sluttede i kurs i 564 kr. for B-aktien.


Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Alm Brand: Øget risiko for nedjustering i Rockwool*****||*****Alm. Brand Markets tvivler meget stærkt på, at Rockwool vil kunne opfylde sine egne forventninger til året.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs