Investor

Roskilde-direktørers roller skal kulegraves
Foto : Scanpix

Roskilde-direktørers roller skal kulegraves

16-07-2008 14:31 Hvad vidste de to Roskilde Bank-direktører om det forestående kollaps, da de 30. april udnyttede deres optioner og omgående derefter solgte aktierne? Det og en række andre spørgsmål kræves nu undersøgt.

Det er bankdirektørerne Arne Wilhelmsen og Stig Bo Jensen, som investeringschef og partner i børsmæglerfirmaet Dansk Formue- og Investeringspleje, Johnny Madsen, tænker på.

De to direktører sad allerede i bankens direktion, da den nuværende adm. direktør Søren Kaare-Andersen kom til Roskilde Bank sidste sommer.

Hans første løftede øjenbryn kom, da bankens formand Peter Müller i går gik ud og antydede, at bestyrelsen var ført bag lyset.

"I bakspejlet må vi sige, at det godt kan være, at de informationer, vi fik, ikke har været korrekte eller dybtgående nok på kreditsager," var ordene fra Müller.

"Hvem har så lavet indstillingerne i de kreditsager, som bestyrelsen tilsyneladende ikke har fået konkrete eller dybtgående nok informationer om? Det bør undersøges," siger Johnny Madsen til borsen.dk.

Det næste løftede øjenbryn kommer i forbindelse med den meget omtalte udnyttelse af aktieoptionerne. Optionerne blev indfriet og aktierne solgt næsten med det samme den 30. april.

"I det hele taget kan det undre, at de to direktørers rolle ikke har været mere fremme. Men en undersøgelse vil afdække, hvad de har haft kendskab til, og dermed om de har gjort sig skyldige i insiderhandel," siger Johnny Madsen.

Det vil være enten Finanstilsyndet eller Fondsbørsen, der skal sætte en sådan undersøgelse i gang. To organer, der ikke er kendt for at være de mest åbne, når det gælder deres arbejde.
borsen statistik bnt
*****||*****Roskilde-direktørers roller skal kulegraves*****||*****Hvad vidste de to Roskilde Bank-direktører om det forestående kollaps, da de 30. april udnyttede deres optioner og omgående derefter solgte aktierne? Det og en række andre spørgsmål kræves nu undersøgt.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs