14-07-2008 16:58 Beredskabet rykkede ud i sidste uge, og afværgede et dansk bankkrak. Slår endnu en danske bank-bombe a la Roskilde Bank ned i sektoren i år, står det private finansberedskab måske klar med endnu en redningskrans.

Men det er ikke givet - og beredskabskassen har i bedste fald kun midler til at gentage en redningsmanøvre i samme Roskilde-kaliber, én gang mere i år.

Hos Finansrådet satser man imidlertid heller ikke på, at der kommer flere af slagsen. Og det selvom ingen ænsede advarselslamperne bimle og bamle i Roskilde Bank før det var for sent - og rygterne nu svirrer om, at der er flere fra samme kriseskuffe på vej.

Hvis det sker igen - og der ruller endnu en Roskilde-sag med en uhyrlig ejendomsportefølje ud finanssektoren i år, kan beredskabet godt skrabe yderligere 750 mio. kr. sammen, og afværge et decideret brank-krak, som i givet fald vil ramme hele den danske banksektor hårdt.

Men det er ikke sikkert, at "Det Private Beredskab til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser", vil hjælpe et næste finansoffer - og ofre endnu en redningsgaranti fra sammenslutningens allerede halvtomme nødhjælpskasse.

Beredskabet giver ikke krisehjælp hver gang

For som Finansrådet påpeger, "er der ikke uendelige midler" i pengekassen, der med Roskilde Banks kollaps i fredags er drænet for 550 mio. kr. - med garanti-stillelsen på 750 mio. kr. - ud af beredskabets beholdning på 750 mio. kr.

"Det er worst case, at de penge (750 mio. kr., red.) skulle blive brugt. Jeg kan ikke svare på om bestyrelsen vil beslutte, om man vil gå ind og redde den næste - eller hvis der går tre banker ned i august, om beredskabet så også vil redde dem," siger kommunikationskonsulent Rune Rechenbach fra Finansrådet til borsen.dk.

Han påpeger, at det ikke kun er bankens størrelse, der har betydning for om sammenslutningen vil yde hjælp.

"Der er mange hensyn at tage. Men det er ikke hver gang, at beredskabet træder til med krisehjælp," siger konsulenten fra Finansrådet, der administrerer aftalen mellem parterne i beredskabet, der tæller 95 pct. af Danmarks banker, sparekasser og andelskasser.

Risiko for flere kollaps

"Man vil se på den enkelte banks portefølje, og hvis der er en stor ejendomsportefølje og risikable lån, er der selvfølgelig risiko for, at det kan ske igen," tilføjer Ruen Rechenbach.

Lige nu er der ikke penge i beredskabskassen til at gentage fredagens redningsmanøvre og stille endnu en garanti på 750 mio. kr. Det kan der komme - det kræver bare vilje og enstemmighed i repræsentantskabet i Det Private Beredskab, oplyser Finansrådets politiske chef med henvisning til, at medlemmerne forpligter sig til at stille garanti for 750 mio. kr.

"Medlemmerne kan sætte sig sammen igen, og repræsentantskabet kan med enstemmighed forhøje med yderligere 750 mio. kr. De kan gå op til 1,5 mia. kr. årligt - det er loftet," siger Lisbeth Gringe, politisk chef fra Finansrådet til borsen.dk med henvisning til, hvor mange penge finansparterne maksimalt har at gøre godt med.

Burde nok have spottet krisen i Roskilde Bank

Hun hævder ligesom sin kollega Rune Rechenbach, at vi i Danmark har en "utrolig stabil og sund banksektor", og begge afviser spekulationer i markedet om, at vi kommer til at se flere bank-skeletter vælte ud af finanskabet herhjemme.

I kølvandet på fredagens bank-kollaps ser Gringe heller ingen grund til at ændre på nogle processer.

"Vi har nogle kreditstyringssystemer, som vi ikke har haft før, og der bliver løbende fulgt op med kvartalsregnskaber osv. for at følge udviklingen tæt. Vi har et godt system," siger Lisbeth Gringe til borsen.dk.

Burde man så ikke have spottet Roskilde Banks alvorlige krise noget før?

"Det kan du sige, at man måske burde. Udviklingen er bare gået hurtigere end, man havde forestillet sig. Men jeg ser ikke noget behov for politisk handling eller for at iværksætte nogle ændringer. Systemet fungerer," siger Finansrådet politiske chef.

Beredskabskassen løber tør

Hun vil meget nødigt male fanden på finansvæggen, og kommentere på, hvad man gør, hvis en stime banker, store eller små, kollapser i år, og pengene slipper op.

"Der er ingen grund til at forestille sig, at kassen bliver tom. Men hvis det sker, ville man typisk gå ind og lave en overtagelse eller en fusion - som vi så med BankTrelleborg," siger Lisbeth Gringe med henvisning til overtagelsen af den kriseramte Slagelse-bank, som Sydbank købte i januar for 250 mio. kr.

Der er ingen deciderede retningslinjer for, hvornår beredskabet går i aktion eller, hvad man gør, hvis beredskabskassen er tom. Men hvis der er kapital til det, kan sammenslutningen også vælge at skyde penge ind i en bank-bejler, som hjælp til at overtage en nødlidende bank og derved undgå totalt krak og kæmpetab for små og store aktionærer og kunder.