Investor

Grønt lys til aktionær-sag i BankTrelleborg
Foto : Scanpix

Grønt lys til aktionær-sag i BankTrelleborg

07-05-2008 14:53 Utilfredse aktionærer i finanskrisens første danske offer, BankTrelleborg, får nu adgang til at anlægge landets første gruppesøgsmål ved domstolene.

Østre Landsret har ifølge Foreningen af Minoritetsaktionærer i BankTrelleborg godkendt søgsmålet, der betyder, at aktionærerne søger erstatning hos Fonden for BankTrelleborg, Sydbank A/S og Finanstilsynet.

Aktionærerne mener, at tvangsindløsningen af aktierne er ulovlig.

"Vi er kisteglade for, at Østre Landsret har sikret vores retssikkerhed ved at give os minoritetsaktionærer muligheden for at føre Danmarks første gruppesøgsmål. Vi mener ikke lovligheden og gyldigheden for tvangsindløsning var til stede og ser frem til at få prøvet dette ved retten – vi har en robust sag og ærligheden på vores side," lyder det fra foreningens formand, Jan Marcher.

Foreningen har tæt på 4000 medlemmer, som måtte se deres aktier falde 75 pct. i værdi den 20. januar, da BankTrelleborg efter store problemer gik ned og blev købt af Sydbank.

Aktionærerne var kommet ind i ejerkredsen, da banken blev børsnoteret seks måneder tidligere, idet BankTrelleborg selv arbejdede hårdt for at overbevise lokale kunder om fornuften i at blive medejer.

Finanstilsynet er i aktionærernes skudlinie, fordi myndighederne godkendte Sydbanks redning af den fejldrevede bank.
borsen statistik bnt
*****||*****Grønt lys til aktionær-sag i BankTrelleborg*****||*****Utilfredse aktionærer i finanskrisens første danske offer, BankTrelleborg, får nu adgang til at anlægge landets første gruppesøgsmål ved domstolene.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs