Investor

Sydbank siger farvel til jubeltiderne

22-04-2008 12:55 De gyldne tider er forbi. Det blev ikke et jubelkvartal for Sydbank, der dog indfrier analytikernes beherskede forventninger med dagens regnskab for årets første tre måneder.

Både resultat og basisindtjeningen i Sydbank i første kvartal har taget et større skridt tilbage i forhold til samme periode sidste år efter det seneste halve års kreditkrise og stadig mere pressede lånemarked.

Årets første tre måneder gav en basisindtjening før nedskrivninger på 360 mio. kr., hvilket liggger betydeligt under sidste års 422 mio. kr.

Tilsvarende er resultatet før skat gået tilbage til 522 mio. kr. mod 611 mio. kr. sidste år.

Tilbagegangen var dog ventet af analytikerne, der i en rundspørge fra SME Direkt havde forudsagt et resultat før skat på 513 mio. kr.

Tilbagegangen betegnes som "tilfredsstillende" af ledelsen i regnskabsmeddelelsen.

Banken fastholder forventninger til helåret om et basisresultat på 1600 til 1900 mio. kr. før nedskrivninger - trods de turbulente måneder, som finanssektoren har været igennem.

Flere udlån - mindre aktiehandel

Der er ikke knyttet de store kommentarer til tallene fra årets første måneder i regnskabet, men det fremgår dog, at man oplevede vækst i bankudlån og øgede indtægter fra rentemarginalen, der steg 101 mio. kr. til 587 mio. kr.

Modsat faldt handelsindtjeningen som en følge af at der blev handlet mindre med aktier til 315 mio. kr mod tidligere 177 mio. kr.

Samtidig benytter banken lejligheden til at udvide direktionen med den 49-årige Karen Frøsig.
borsen statistik bnt
*****||*****Sydbank siger farvel til jubeltiderne*****||*****De gyldne tider er forbi. Det blev ikke et jubelkvartal for Sydbank, der dog indfrier analytikernes beherskede forventninger med dagens regnskab for årets første tre måneder.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs