Investor

Nordea kan bremse omstridt rederi-raid
Foto : Nordic Tankers

Nordea kan bremse omstridt rederi-raid

02-04-2008 18:20 Finansmanden Steen Brydes forsøg på at tage magten i det børsnoterede Nordic Tankers kan hurtigt lide en krank skæbne, hvis Nordea slår bremserne i.

Ifølge business.dk har banken lånt rederiet over 650 mio. kr., som kan trækkes tilbage i løbet af 60 dage, hvis der sker en "change of control" over rederiet. Og det kan blive en udvej, idet flere kilder overfor erhvervshjemmesiden bekræfter at Nordea er betænkelig ved Steen Brydes benarbejde.

"Når der sker markante ændringer i toppen af et selskab, har vi mulighed for at vurdere, om de nye personer, er nogen vi ønsker at samarbejde med. Når man som bank udsteder lån, handler det jo ikke kun om forretningsmodellen men også om, hvorvidt man har tiltro til de mennesker, der skal forvalte pengene," siger Nordeas shippingansvarlige, Lars Kyvsgaard til business.dk.

Aktie atter populær

Nordic Tankers blev børsnoteret på OMX i sommeren 2007. I dag har investorerne været på dupperne og sendt aktien 4 pct. i vejret til 101,5 kr. under en relativ pæn omsætning på 21.000 aktier.

Bølgerne mellem de nuværende bestyrelse i Nordic Tankers og Steen Bryde-fløjen er de seneste dage. Steen Bryde er ifølge dagbladet Børsen i dag tæt på at have aktionærer nok i ryggen til at sætte sig på magten ved næste generalforsamling.

Omvendt kæmper den nuværende bestyrelse, anført af Tage Bundgaard for at få de 25 pct. af aktionærerne, der blev hjemme ved sidste generalforsamling, op af stolene når den næste løber af stablen. Ellers kan slaget være tabt.

Steen Bryde har været meget forsigtig med at røbe sine planer med rederiet. Men nu er det gradvist kommet frem, at han også vil flytte ejendomsaktiviteter ind på tankskibsrederiets domæne.
borsen statistik bnt
*****||*****Nordea kan bremse omstridt rederi-raid*****||*****Finansmanden Steen Brydes forsøg på at tage magten i det børsnoterede Nordic Tankers kan hurtigt lide en krank skæbne, hvis Nordea slår bremserne i.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs