Investor

Mærsk gav jobgaranti før fyringer
Foto : A.P. Møller-Mærsk

Mærsk gav jobgaranti før fyringer

Relateret indhold

Borsen.dk


18-02-2008 18:27 A.P. Møller-Mærsk gav i et brev sendt rundt til kaptajner og hovmestre på koncernens skibe garanti for at oplæring af filippinske kokke ikke ville gøre danske kokke og hovmestre arbejdsløse.

Det fremgår af et brev fra A.P. Møller-Mærsk til kaptajner og hovmestre, afsendt i juni 2007, som Reuters er i besiddelse af.

"Slutteligt skal det for god ordens skyld bemærkes, at dette tiltag (oplæring af udenlandske kokke, red.) ikke vil gøre danske kokke og hovmestre arbejdsløse. Vi ansætter til stadighed både danske og ikke danske kokke og hovmestre i forbindelse med naturligt fragang og for at kunne bemande tilgang af skibe ifm. nybygninger. Rederiet takker dem for Deres store forståelse og forhåbentligt kommende samarbejde," skriver APM i brevet.

Ifølge brevet har APM siden 2006 efteruddannet rederiets filipinske kokke, og den 5. februar melddelelte APM i en pressemeddelelse, at koncernen afskediger 200 ansatte hovmestre og menige på container- og tankskibe, og erstatter dem med internationale besætninger, primært fra Asien.

Mærsk i arbejdsretten

I dag, mandag er det kommet frem, at APM vil blive taget i arbejdsretten af Metal Søfart og Sømændenes Forbund 3F, der mener, at det er overenskomststridigt at fyre de danske ansatte og indsætte billig udenlandsk arbejdskraft.

Det siger advokat i samarbejdsorganisationen, CO-Søfart, John Ibsen, til Reuters mandag.

"A.P. Møller-Mærsk vil komme i arbejdsretten, idet vi mener, at det er i strid med overenskomsten at udskifte de danske ansatte med billig udenlandsk arbejdskraft," siger John Ibsen.

Det har Danmarks Rederiforening ifølge John Ibsen ikke ønsket at anerkende, idet de ansatte endnu ikke er blevet afskediget, og idet afskedigelserne indtil nu kun er varslet.

"Hvorvidt der er brud på overenskomsten afhænger af, om man sagligt kan opsige de danske ansatte, og ifølge APM er begrundelsen økonomisk," siger John Ibsen.

"Hvis man kan påvise, at fyringerne sker fordi der er røde tal kan det være sagligt, men hvis det sker kun for at reducere omkostningerne for at øge profitten, så er det ikke. Så det vil blandt andet afhænge af hvilken del af gruppen der er tale om," siger John Ibsen.

Ifølge referat fra fællesmødet mellem Metal/LO og Danmarks Rederiforening/APM, fyrer APM nu danskerne under henvisning til "at rederiets økonomiske situation var udslagsgivende for/betingede de varslede opsigelser".

APM kunne ikke umiddelbart kommentere mandag eftermiddag.

(Reuters)
borsen statistik bnt
*****||*****Mærsk gav jobgaranti før fyringer*****||*****A.P. Møller-Mærsk gav i et brev sendt rundt til kaptajner og hovmestre på koncernens skibe garanti for at oplæring af filippinske kokke ikke ville gøre danske kokke og hovmestre arbejdsløse.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs