18-09-2007 13:48 Nedbidte negle spreder sig i den finansielle sektor i Danmark, hvor flere banker nu kan være tvunget til at trække i udlånsbremsen.

Bankernes økonomi er under pres, og skruetvingen vil kun blive yderligere spændt ved indførelsen af de nye boliglån med særligt dækkede obligationer (SDO).

Men der er ikke en direkte sammenhæng mellem boliglånene og den aktuelle finansuro. Det mener finanschef i Keops Bjarne Christensen, der står bag en kandidatafhandling om SDO-lånenes konsekvenser.

"Jeg mener ikke, at man kan trække en direkte streg mellem subprime-krisen og den nuværende situation på det danske boligmarked. Det er begge negative effekter, men den finansielle krise har ikke den store indflydelse på det faldende boligmarked," siger Bjarne Christensen til borsen.dk.

SDO sætter ekstra kapitalklemme på bankerne

Med finanskrisen bliver det dyrere for bankerne at skulle låne kapital til udlån - da den interne bankrente er sat i bero - og det samme gælder for bankens dækning af SDO-lån. En øget udstedelse af SDO-lån vil gøre isen tyndere under bankernes likviditet, hvis priserne på ejerboliger fortsætter nedad.

"Det bliver sværere for bankerne at banke SDO-markedet op, da de skal indskyde supplerende kapital, når boligmarkedet synker. Det går ikke ud over kunderne, men det koster bankerne at indskyde kapital," forklarer finanschefen.

Han understreger, at SDO-effekten fortsat er lav, da der endnu ikke er udstedt særligt mange af de nye boliglån. Men Bjarne Christensen tror, at bankerne og realkreditinstitutterne er store nok til at sparke SDO-markedet i gang alligevel - simpelthen fordi de vil have de nye lån.

Prisspiral med sure miner

Men med udviklingen på det danske boligmarked ser SDO-fødslen ser ud til at blive ekstra hård, når Bjarne Christensen spejder fremad. Hele boligmarkedet samler lavthængende, sorte skyer over sig.

"Mange signaler peger nu på, at vi står over for de syv magre år på boligmarkedet. Med den nuværende finansielle krise trækker bankerne kreditvilligheden sammen og tilbyder kun lån, hvis kundens har fået solgt deres tidligere bolig. Det giver en selvforstærkende negativ boligprisspiral, hvor kunder er interesserede i at købe, men de får afslag i banken, og så falder efterspørgslen," pointerer Keops-chefen.

Også Forbrugerrådet ser et dyk i boligmarkedet, men mener som Bjarne Christensen ikke, at det har en parallel til den aktuelle finanskrise.

"Det er et faktum, at vi har set ret store prisfald i København, hvor nogle har tabt 1 mio. kr. Nu er det spændende, om det spreder sig ud i landet. Men jeg ser udviklingen som en god og rigtig normalisering af markedet, for det er forkert at gamble med sin privatøkonomi, når det gælder så store beløb," siger økonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum til borsen.dk.

Den nyeste måling fra ejendomsmæglerkæden Home viser dog, at de danske huspriser stort set er uændrede over de seneste måneder. Priserne ligger 1,9 pct. under niveauet fra oktober 2006, men er vokset 3,4 pct. i år.