Investor

Mærsks olieproduktion har toppet
Foto : Scanpix

Mærsks olieproduktion har toppet

08-05-2007 07:05 Mens Energistyrelsen tror på, at nye teknologier kan hente yderligere oliemængder op fra Nordsøen, så er ledelsen hos Mærsk Olie & Gas overbevist om, at produktionen ikke kan øges

Mærsk Olie & Gas’ olie­produktion i Nordsøen har toppet, lyder meldingen for første gang fra ledelsen i Mærsk Olie & Gas. Det på trods af, at embedsmændene i Energistyrelsen håber, at ny teknologi skal give et comeback til den danske Nordsøolie.

"Den aktuelle udfordring for Mærsk Olie på dansk område er først og fremmest at sikre en fortsat effektiv indvinding af olie og gas fra DUC’s felter. Produktionen må under alle omstændigheder forventes at aftage i årene, der kommer, men vores opgave er at modarbejde det alt det, vi kan," siger underdirektør Anders Würtzen, Mærsk Olie & Gas til Dagbladet Børsen. I 2006 producerede DUC 106 mio. tønder råolie i den danske del af Nordsøen – 6 pct. under niveauet i 2005.

Mærsk Olie & Gas er operatør for Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der i marts havde produktion på 12 felter i Nordsøen.

Energistyrelsen har anderledes positive forventninger til udviklingen i Nordsøen. Styrelsen regner med, at nye teknologier sandsynligvis vil betyde, at der kan presses mere olie ud af de danske felter.

"Det er rigtigt, at DUC’s produktion faldt sidste år, blandt andet fordi de havde nogle nedlukninger, som tog længere tid end forventet. Men vi bliver ikke forbavsede, hvis der kommer en top til om fire-fem år, når der kommer ny teknologi til rådighed, som kan forøge produktionen fra felterne," siger kontorchef Søren Enevoldsen, Energistyrelsen.

Læs hele artiklen i dagbladet Børsen

borsen statistik bnt
*****||*****Mærsks olieproduktion har toppet*****||*****Mens Energistyrelsen tror på, at nye teknologier kan hente yderligere oliemængder op fra Nordsøen, så er ledelsen hos Mærsk Olie & Gas overbevist om, at produktionen ikke kan øges*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs