Generelt Af
Danskerne er trætte af se hele opsparinger forsvinde og store lån tårne sig op, når familien skal have ny bil. De vil hellere tage til Tyskland og købe en brugt bil med hjem eller bestille den nye landevejsdrøm over nettet.

Nye tal fra Skat viser en eksplosion i antallet af brugte biler over grænsen. Hvor der i 2003 blev sendt 22.000 biler mellem Danmark og Tyskland, forventes antallet at ligge på 60.000 i år, hvilket er en stigning på hele 172 procent.

Og det er ikke de beskedne bilmærker, der bliver handlet, skriver Jyllands-Posten. Ifølge Mikael Bech fra bilvurderingsfirmaet Bilpriser.dk er det primært de økonomisk-praktiske biler, der lokker.

"Det er typisk tyske premium-bilmærker som VW, Audi, Mercedes, BMW samt Saab og Volvo, som folk henter. Det er modeller, der er svære at finde herhjemme for eksempel en stationcar med dieselmotor og lavt kilometertal," siger Mikael Bech til Jyllands-Posten.

Men spørger man indehaveren af Importbiler.dk, som har specialiseret sig i at yde konsulentbistand til danskere, der vil købe bilen i udlandet, er der først rigtig mange penge at spare, når man kommer op i luksus-klassen.

"Jo mere ekstreme biler, desto mere er der at spare. De små hurtige BMW'er og Mercedeser er gode trækplastre," siger Hans Jørgen Mogensen, der vurderer, at besparelsen her løber helt op i 60-70.000 kr. på en bil, der koster 350.000 kr.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Seier-investering i gourmetrestaurant fører til lukning

Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige

Ny performance-bil med 370 hk og V6-brøl

PostNords bestyrelsesformand afliver fremtidige postkriser

NNIT sænker forventninger efter indgåelse af forlig i voldgiftssag

Nordea om Norwegian-aktie: Har potentiale til at stige 50 pct.

Løkke: Nu må briterne gøre klart, hvad det er, de vil

Nykredit får hug af Finanstilsynet

Korrespondent: EU klar med olivengren i Brexit-forhandlinger