Ny sportssko skaber debat om teknologi i atletik
Den kenyanske maratonløber Eliud Kipchoge løb maratondistancen på 2 timer og 25 sekunder iført Nikes Vaperfly-sko under en træning.
Foto: Chandan Khanna/arkiv/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Med sloganet "løb hurtigere" præsenterer Nike en af sine nyeste modeller af løbesko Vaporfly 4 %.

De fire procent henviser til en undersøgelse, forskere har udført på foranledning af Nike, der viser, at skoen gør en løber fire procent hurtigere.

Den påstand bliver nu underbygget af avisen New York Times, der selv har testet skoen på kryds og tværs og er kommet frem til det samme resultat.

Skoen er bare én i rækken af mange nyudviklede sko, der hjælper løbere med at øge hastigheden, og de nyeste skodesigns har skabt hurtige tider og imponerende resultater i internationale løb.

Men de har også sat gang i endnu en debat om avanceret teknologi, og den gråzone der opstår, når innovation møder ekstremt vage regler om, hvad der betragtes som konkurrenceforvridende udstyr.

I Dansk Atletik Forbunds (DAF) konkurrenceregler for 2018/2019 står der, at "sko ikke må konstrueres sådan, at de giver udøveren en unfair hjælp eller fordel".

Det er ikke forklaret, hvad "unfair hjælp" dækker over, og formanden for DAF, Karsten Munkvad, erkender, at det er svært at fastsætte nogle klare linjer på området.

- Det er godt nok svært med løbesko. Det er svært at gøre noget ved, og konkurrencen mellem producenterne er enorm.

- Teknologi kan du ikke bremse, og det synes jeg heller ikke, at vi skal, men vi bliver nødt til at se på, om det er konkurrenceforvridende. Det skal være konkurrence på lige vilkår. Det er det, konkurrence handler om, siger han.

DAF læner sig altid op ad Det Internationale Atletikforbunds (IAAF) retningslinjer.

Her siger Yannis Nikolaou, der er talsmand for forbundet, til New York Times, at Vaporfly-skoene er lovlige, men at det egentlig er mere præcist at sige, at der ikke er noget bevis for, at de ikke burde være det.

- Vi har brug for beviser for at sige, at noget er galt med en sko. Vi har aldrig haft nogle beviser, der kunne overbevise os.

Ofte bliver spørgsmålet, om teknologien skal tilpasses efter reglerne, eller om reglerne skal tilpasses efter teknologien.

Der er set eksempler på begge dele, siger Martin Ronald-Arbøl, der er formand for teknisk udvalg i DAF, men det må aldrig blive sådan i atletik, at teknologien bliver vigtigere end atleten, mener han.

- Det er mit naive håb, at det i atletik handler primært om atleten. Du kan gøre noget med udstyret, men de afgørende forskelle ligger stadig hos atleten.

- Det er vi nødt til at holde fast i. Det må være det, det handler om. Det er den helt grundlæggende værdi inden for atletikken, og det må vi arbejde for at holde fast i, siger han.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lokalbankdirektører vil have flere filialer

Aktier: Comeback til tyrkisk lira sendte markedet frem

Børsen mener: Fri os for fake news og alternative fakta

Byggefirmaer tredobler deres omsætning i Island på et år

Økologiske landmænd under pres: "Det ville jo være fantastisk, hvis staten bare betalte til tiden"

Tinder-stiftere sagsøger selskabet for milliardbeløb

Genmab-ansatte udnytter optioner og scorer stor gevinst

Analyse: Ridser i lakridskongens væksteventyr

Tyrkisk knibe sender dansk medikoselskab i favnen på russisk rigmand