Generelt Af
De amerikanske lagre af råolie faldt med hele 12,63 mio. tønder i den forgangne uge. Det oplyser landets energiministerium onsdag.

Det var overraskende meget, da analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et fald i råolielagrene i USA på godt 3,89 mio. tønder.

Det var samtidig det største fald i USA's lagre af råolie siden september 2016, og nyheden gør, at olieprisen vinder lidt af onsdagens tabte tilbage.

For benzinlagrene var der tale om et fald på 0,69 mio. tønder. Her var ventet et minus på 0,92 mio. tønder.

Der var desuden en stor stigning i lagrene af destillater, som blandt andet inkluderer fyringsolie, på 4,13 mio. tønder mod en forventning om, at disse lagre ville vokse med blot 0,86 mio. tønder.

Efter offentliggørelsen af lagertallene flyttede olieprisen sig umiddelbart opad. I USA handledes WTI-olien kort efter offentliggørelsen i 73,65 dollar per tønde mod 73,32 dollar kort forinden.

Den er dog siden hen faldet tilbage til 73,48 dollar - eller 63 cent nede for dagen.

Det store fald i lagrene kan ikke helt overskygge bekymringen for en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina, efter USA tirsdag aften offentliggjorde en liste med kinesiske varer, der skal pålægges ny told på 10 pct. efter en længere høringsperiode. Tolden på de mange varer har en værdi af 200 mia. dollar.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk startup 'spinner' guld - lander millionkontrakt med verdens største fitnessdistributør

Ny løve i hulen gør klar til at lægge hvis'erne til side: "Det svære bliver at have så lidt tid til at samle tankerne"

USA: Trumps advarsel om told giver små kursfald

Amerikansk investeringsselskab øger shortposition i Pandora

Topdanmark skuffer en smule med halvårsregnskabet - aktien falder med 3 pct.

Britiske supermarkeder satser på veganere

Nybagte studiner lancerer byg-selv-bh: "Det er et rigtigt godt produkt for genkøb, merkøb og mersalg"

Anmeldelse: Smørrebrød syd for Køge er værd at stoppe for

Rusland er parat til at drøfte et nyt topmøde med USA