Huspriserne er nu over finanskrise-niveau i 17 kommuner
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Huspriserne er nu over finanskriseniveau i 17 af landets kommuner.

Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at salgsprisen på et hus i juni måned ikke kun er steget siden samme måned sidste år. De er også højere end for blot en måned siden i samtlige regioner.

Det betyder, at 17 kommuner nu ligger over prisniveauet, inden boligboblen brast.

Ifølge Boligsiden.dk kostede en kvadratmeter hus i Danmark i gennemsnit 13.976 kroner, og det er knap en procent mere end for blot en måned siden.

Og ser man et år tilbage, er priserne på landsplan steget 4,3 procent.

Både den månedlige og årlige prisstigning gør sig gældende i alle landets regioner, hedder det på Boligsiden.

Fra tre til 17 kommuner på tre år

Væksten på markedet for villaer og rækkehuse bevirker som nævnt, at huspriserne nu ligger over niveauet fra tiden lige inden finanskrisen i 17 ud af landets 98 kommuner. For tre år siden, i juni 2015, gjaldt det blot tre kommuner.

Her lå Aalborg 8,6 procent over niveau, Skanderborg 1,9 procent over, mens huspriserne i København var 1,1 procent højere. I Aarhus havde priserne lige akkurat ramt niveauet fra før krisen.

"Når vi ser, at yderligere 14 kommuner er kommet over finanskriseniveau på blot tre år, skyldes det, at boligmarkedet har været særdeles aktivt i perioden.

Det skyldes hovedsageligt den lave rente, og så har vi fået finanskrisen på tilpas lang afstand til, at vi for nogle år siden igen begyndte at tro på markedet," hedder det i en udtalelse fra Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

"Fortsætter priserne med at vækste, kan vi forvente at få endnu flere kommuner med de kommende år.

Lige nu ser vi et husmarked, hvor der er grønne tal i alle regioner, når vi ser på salgspriserne, og derudover kan vi se, at efterspørgslen fortsat er stor, i det salgstiden falder. På en måned er den på landsplan i gennemsnit blevet otte dage mindre," siger hun.

Målt i procent fra toppen scorer København højest med 24,7 pct. - og efterfølges i den høje ende af Aalborg (21,7), Aarhus (18,8), Gentofte (14,3) Jammerbugt (10,1) og Rødovre (9,4). 

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansker jagter partnere til stabil kryptomønt

Mens du sov: Trump kalder EU en fjende af USA

Aktier: Generelle kursfald i Asien og lukket i Japan på grund af helligdag

Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

Det sker i dag: Showdown mellem Donald Trump og Vladimir Putin

Geranium mister kok - ramt af udlændingeregler: "Jeg tror ikke vi nødvendigvis havde haft vores stjerner uden den udenlandske arbejdskraft"

Ratingkæmpe: Hvidvaskskandale er regnet ind i vurdering af Danske Bank

Ekspert: Trumps møde med Putin kan signalere ny verdensorden

B&O-topchef om haltende salg: "Ikke alle kvartaler er ens"