New York stævner Trump for at misbruge familiefond
Foto: Arkiv: Scanpix
Generelt Af
Staten New Yorks øverste anklager stævner præsident Donald Trump, hans sønner og datteren Ivanka Trump for i mere end ti år at have drevet familiefonden ulovligt.

Det hedder blandt andet, at fonden har drevet "omfattende og ulovlig politisk koordinering med Trumps præsidentkampagne i 2016".

Trump har reageret øjeblikkeligt på stævningen mod Trump Foundation og kalder den "latterlig".

- Jeg vil ikke indgå forlig om denne sag, siger han.

Trump anklager "snuskede demokrater i New York" for at gøre alt for at stævne ham.

New Yorks justitsminister, Barbara Underwood, der er statens øverste anklager, mener, at Trump har set stort på reglerne for familiefonde og velgørende formål.

- The Trump Foundation var ikke ret meget mere end et checkhæfte for Trump eller hans virksomheder til almene formål, uanset hvad formålet var, og om det var lovligt, hedder det.

I stævningen heddet det videre, at The Trump Foundation i januar 2016 ulovligt bidrog til at hjælpe den republikanske kampagne med at skaffe penge ved en "fundraiser" i Det Republikanske Parti.

Efterfølgende kunne kampagnefolk så selv vælge, hvordan pengene skulle fordeles som tilskud.

/ritzau/AFP


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Goboat-drengene bader i succes: Vil være førende i hele verden

"Hver morgen, når vi vågnede, var der 10.000 kr mere på kontoen"

Schweiz Nationalbank: Så langt er vi fra en national kryptovaluta

Er Mærsk allerede bagefter? Mød Richard som har lavet en blockchain-container

Novo Nordisk kombinationsmiddel slår rivaler i nyt forsøg

Dansk krypto-rigmand: Bitcoins død er stærkt overvurderet - blockchain er næste skridt i menneskets udvikling

JP Morgan: Selv det negative scenarie ser godt ud for Genmab

Løkke: Italien må tage imod migranter på Mærsk-skib

Postkort fra Wall Street: Hvilken vej fører til beskyttelsesrummet?