Generelt Af
To nordsjællandske politifolk har fået lov til at anke en dom for bestikkelse til Højesteret.

Mændene blev straffet med 20 dages betinget fængsel, efter at rigmanden Karsten Ree havde betalt en stor del af deres udgifter på en rejse til Kenya og Zanzibar.

Dommen i Østre Landsret i marts i år bliver altså ikke det sidste ord i sagen. Procesbevillingsnævnet har netop sagt ja til, at sagen får en ekstraordinær tredje behandling i retssystemet, oplyser den enes forsvarer, advokat Martin Cumberland.

I første omgang mente Retten i Helsingør, at de to erfarne betjente - den ene er 64 år, den anden er 57 - ikke overtrådte straffeloven ved at modtage gaver af Karsten Ree.

Ganske vist sagde retsformanden i Helsingør i september 2017, at mændene havde jokket i spinaten, men de blev altså dengang frifundet. De havde ikke forsæt til at modtage bestikkelse.

Som nævnt havde landsretten i foråret en anden vurdering. Dommen med den betingede frihedsstraf har i øvrigt også den virkning, at mændene må forlade politiet.

De to kriminalassistenter kom i forbindelse med Karsten Ree, der skabte sig en formue på Den Blå Avis, da rigmanden blev efterforsket for menneskehandel. En afrikansk kvinde skulle være stuepige for ham, og det endte med, at sagen blev droppet.

Senere kontaktede Ree de to og bad om gode råd, da han var blevet bekymret over et hjemmerøveri hos en nabo.

Derefter udviklede bekendtskabet sig. Og det endte med, at begge fik en del af udgifterne til en safarirejse betalt. Opholdet på Karen Blixen Camp og på Bluebay Beach Resort på Zanzibar og andet løb op i 26.661 kroner.

Begge har nægtet sig skyldige i bestikkelse.

Det var alene på grund af det private bekendtskab, at de fik gaven af Karsten Ree, har de understreget - og altså overhovedet ikke som en slags tak for, at Nordsjællands Politi lagde sagen om menneskehandel ned, har de og deres forsvarere - Martin Cumberland og Stine Gry Johannessen - påpeget.

Problemet er, at landsretten dels har brugt forklaringerne i sagen fejlagtigt, og dels at landsretten er løbet sur i forståelsen og fortolkningen af straffelovens bestemmelse om bestikkelse, mener Martin Cumberland.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Goboat-drengene bader i succes: Vil være førende i hele verden

"Hver morgen, når vi vågnede, var der 10.000 kr mere på kontoen"

Schweiz Nationalbank: Så langt er vi fra en national kryptovaluta

Er Mærsk allerede bagefter? Mød Richard som har lavet en blockchain-container

Novo Nordisk kombinationsmiddel slår rivaler i nyt forsøg

Dansk krypto-rigmand: Bitcoins død er stærkt overvurderet - blockchain er næste skridt i menneskets udvikling

JP Morgan: Selv det negative scenarie ser godt ud for Genmab

Løkke: Italien må tage imod migranter på Mærsk-skib

Postkort fra Wall Street: Hvilken vej fører til beskyttelsesrummet?