Råvarer: Trump langer ud efter Opecs oliepriser
Foto: Scanpix / JIM BOURG
Generelt Af
Oliepriserne på både den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie udvikler sig stabilt torsdag morgen. Guldprisen falder samtidig en anelse, og det samme gør prisen på kobber.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Iran udvekslede hårde ord mod hinanden onsdag, efter at Donald Trump kritiserede Organisationen for Olieeksporterende Lande (Opec) for høje oliepriser, mens den iranske regering kritiserede den amerikanske præsident for selv at være skyld i olieprisernes ustabilitet, efter at USA trak sig fra atomaftalen med Iran sidste måned.

Trump kritiserede for nylig Opec i et tweet, hvor han skrev, at oliepriserne er for høje, og at organisationen er "på den igen".

Hossein Kazempour Ardebili, der er guvernør i Opec, svarede igen på Donald Trumps anklager og kritiserede præsidentens sanktioner mod både Iran og Venezuela.

"Du kan ikke pålægge sanktioner på to af de lande, der har stiftet Opec og stadig bebrejde Opec for en ustabil oliepris. Det her er forretning, hr. præsident - det troede vi, at du vidste," udtaler Hossein Kazempour Ardebili i en meddelelse til Reuters.

Medlemmer og ikke-medlemmer af Opec har siden 2017 mindsket deres udbud. Landene skal mødes i Wien den 22-23. juni, hvor det forventes, at olieproduktionen vil blive øget.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 76,50 dollar mod 76,46 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 66,60 dollar mod 66,53 dollar onsdag eftermiddag.

Torsdag morgen koster en ounce guld 1299,28 dollar mod 1296,88 dollar onsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber torsdag morgen 7207,50 dollar mod 7241,50 dollar onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Opec er nået til enighed: Opjusterer olieproduktionen med 1 mio tønder

Volvo V60 vil være komfortmester

Ørsted vinder auktion for havvindmøller i Taiwan

USA: Banker vil være i fokus i ventet grøn åbning

Olieprisen stiger efter OPEC-aftale - få Danske Banks analyse her

Har rejst 300 mio. kr. til ejendomskøb: Vi er kun lige begyndt

Dragende filmhistorie om Syriens forfærdelige krig

Analyse: Biler og fly i fokus i Trumps handelskrig

Flyproducent advarer: Uden EU-aftale forlader vi Storbritannien med 14.000 medarbejdere