Øget tilflytning får økonomien på Bornholm til at blomstre
Folkemødet på Bornholm kan have været med til at gøre Bornholm mere attraktiv for potentielle tilflyttere, siger cheføkonom i Nykredit Tore Stramer. Årets udgave af Folkemødet starter torsdag.
Foto: Ida Marie Odgaard/arkiv/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Det går godt på Bornholm.

Efter et halvt århundrede med et gennemsnitligt befolkningstab på 175 personer om året, mistede solskinsøen fra 2015 til 2017 i gennemsnit "kun" 65 beboere om året.

Samtidig med at befolkningstabet falder, er der nu også flere, der flytter til Bornholm, end der flytter derfra, viser tal fra Danmarks Statistik.

Alt sammen er del af en udvikling, der får økonomien på Bornholm til at blomstre op.

Det siger cheføkonom ved Nykredit Tore Stramer.

"Det økonomiske opsving gør, at beskæftigelsen stiger. Det gør Bornholm mere attraktiv og får flere til at flytte dertil. Samtidig viser opsvinget, at man er i stand til at beholde folk på Bornholm og få dem til at deltage i det økonomiske opsving," siger han.

Bornholm giver faktisk resten af Danmark baghjul, når det gælder økonomien, siger Tore Stramer.

"Kigger man på væksten i bruttonationalprodukt per person i beskæftigelse, så har det været højst på Bornholm i forhold til resten af landet med 1,6 procent siden 2013. Så det er gået rigtig godt på øen. Det viser, at der er gang i en eller anden positiv dynamik, der sætter gang i hjulene," siger han.

Grunden til, at befolkningstallet på Bornholm - der ligger på lige under 40.000 - falder, mens tilflytningen stiger, er, at der stadig dør flere, end der bliver født på øen.

Hvis den tendens kan vendes, kan den positive økonomiske udvikling fortsætte, spår Tore Stramer.

"Vi kan se, at der er gang i en selvforstærkende udvikling på Bornholm, men den sidste brik, der mangler, er, at der bliver født flere. Der bor ikke nok unge mennesker i den fødedygtige alder på øen, så hvis der kommer det, kan jeg kun forestille mig, at den positive udvikling kan blive ved," siger han.

Folkemødet på Bornholm kan være en af årsagerne til, at Bornholm er blevet mere attraktiv for potentielle tilflyttere, siger cheføkonomen, der dog påpeger, at det blot er spekulationer.

Den årlige samling af borgere, politikere, journalister, kommunikationsfolk, debattører og lignende starter torsdag i Allinge.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Goboat-drengene bader i succes: Vil være førende i hele verden

"Hver morgen, når vi vågnede, var der 10.000 kr mere på kontoen"

Schweiz Nationalbank: Så langt er vi fra en national kryptovaluta

Er Mærsk allerede bagefter? Mød Richard som har lavet en blockchain-container

Novo Nordisk kombinationsmiddel slår rivaler i nyt forsøg

Dansk krypto-rigmand: Bitcoins død er stærkt overvurderet - blockchain er næste skridt i menneskets udvikling

JP Morgan: Selv det negative scenarie ser godt ud for Genmab

Løkke: Italien må tage imod migranter på Mærsk-skib

Postkort fra Wall Street: Hvilken vej fører til beskyttelsesrummet?