Kina: Skuffende detailsalg og vigende produktion i maj
De kinesiske shoppere holdt igen i maj
Foto: Reuters/ Ritzau/ Scanpix
Generelt Af
Det kinesiske detailsalg viser igen en skuffende opbremsning i maj, og heller ikke industriproduktionen kan overraske til den positive side, mens investeringer fortsat er for nedadgående.

Der er dog stadig tale om solide vækstrater, selv om tidligere tiders tocifrede stigninger ikke længere er standard.

Ifølge data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing torsdag steg det kinesiske detailsalg 8,5 pct. i maj i forhold til samme måned året før.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 9,6 pct. efter en stigning på 9,4 pct. i april.

Stigningstakten i industriproduktion i april var på 6,8 pct. på årsbasis, hvilket skal ses i forhold til økonomernes estimerede stigning på 7,0 pct. og en fremgang på 7,0 pct. i april.

Investeringerne uden for landbruget steg 6,1 pct. i maj mod en stigningstakt i april på 7,0 pct., der også var analytikernes forventede investeringsvækst.

De skuffende data bekræfter ifølge økonomer et billede af en økonomi i gradvis cyklisk afmatning, på et tidspunkt hvor Kina står med en kraftig tilbagegang i kreditvæksten og truslen om en forværret handelsstrid med USA.

De kinesiske virksomheder står over for et stadig mere usikkert fremtidsscenarie. Centralbanken - People's Bank of China (PBOC) - forsøger at støtte væksten ved at øge likviditeten, og selv om der stadig er plads til at følge den amerikanske centralbanks renteforhøjelser, har banken undladt straks at følge renteudviklingen i USA, hvilket tolkes som et tegn på bekymringer over økonomien.

"Dataene bekræfter en afmatning af aktiviteten i industrien og af efterspørgslen i maj og peger på nedgang i BNP i andet kvartal. Det forklarer, hvorfor PBOC ikke fulgte Feds renteforhøjelse i dag," siger seniorstrateg Dariusz Kowalczyk fra Crédit Agricole i Hongkong til Bloomberg News.

I modsætning til PBOC har de monetære myndigheder i Hongkong forhøjet renten med 0,25 procentpoint, der også var forhøjelsen fra Federal Reserves side onsdag.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Chokerende tal" om dybe fald i bankaktier

Det skriver medierne: Novo-topchef vil kaste nogle håndgranater

EU: Grækenlands gældskrise er et afsluttet kapitel

Skype-stifter: Danske pensionskæmper sidder for hårdt på sparegrisen

Mens du sov: Uro på asiatiske markeder før dagens vigtige oliemøde

Mens du sov: Trump puster yderligere til handelsuro og sender flere aktieindeks i rødt

Det sker i dag: EU kickstarter straftold overfor USA

Det skal du vide om aktiemarkedet fredag

35 Wall Street-banker klarer årlig stresstest