Esbjerg bliver hjemsted for nyt datacenter
Esbjerg får nyt datacenter - her er det Apple der bygger et nyt datacenter ved Viborg
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Generelt Af
Esbjerg bliver hjemsted for et datacenter, skriver JydskeVestkysten.

Det er uvist, hvem der står bag centret, men ifølge avisen er der købt jord op til formålet, og kommunen er i gang med at lave lokalplan for området.

Datacentret bliver 250.000 kvadratmeter stort - det svarer til cirka 35 fodboldbaner under tag.

Det skal ligge mellem motorvejen og bysamfundet Andrup ved Esbjerg.

Med et kommende datacenter i Esbjerg er der i øjeblikket seks offentligt kendte datacentre på vej i Danmark.

Apple åbner i 2019 et datacenter ved Foulum nær Viborg og har yderligere et center på vej i Kassø ved Aabenraa.

Google har ligeledes købt en grund i Kassø ved Aabenraa med henblik på at opføre et datacenter. Selskabet har også købt en grund uden for Fredericia til et datacenter.

Facebook har reserveret en grund til et datacenter i Fraugde sydøst for Odense.

Om det er en af de tre nævnte it-giganter, der står bag et nyt center i landets femtestørste by, vides endnu ikke.

Borgmesteren i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V), kan heller ikke komme det nærmere.

- Jeg kan bekræfte, at Esbjerg Kommune er blevet kontaktet af en virksomhed, der ønsker at etablere sig i området, og som selv opkøber jorden.

- Vi er ved at udarbejde plangrundlaget, og det forventes på plads ved udgangen af 2018, siger han til Ritzau.

Den første etape af byggeriet ventes ifølge JydskeVestkysten at gå i gang i starten af 2019.

Placeringen kan ifølge avisen hænge sammen med, at området omkring Andrup har en optimal placering i forhold til el-nettet, dataforbindelser og adgang til den nærliggende Esbjerg-motorvej.

Jesper Frost Rasmussen tilføjer, at netop Esbjerg bliver et it-mæssigt knudepunkt for datatrafikken mellem USA og Nordeuropa i kraft af et nyt søkabel, der er under etablering.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Voldsom eskalering af handelskrig: Trump truer med 20 pct straftold på biler fra EU

Ørsted er under hårdt prispres i Asien

Aktier: Unibrew i kursrekord, mens Mærsk lider

Chefen for Danske Banks baltiske skandalefilial stopper

Opec er nået til enighed: Opjusterer olieproduktionen med 1 mio tønder

Volvo V60 vil være komfortmester

Analyse: Biler og fly i fokus i Trumps handelskrig

Ørsted vinder auktion for havvindmøller i Taiwan

Olieprisen stiger efter OPEC-aftale - få Danske Banks analyse her