Generelt Af
For ti år siden, før finanskrisen, strømmede danskere til Sverige. Lavere huspriser, billige biler og i nogle tilfælde en anden politisk dagsorden blev lovsunget af fraflytterne. Men strømmen er stagneret.

Det skriver Danmarks Statistik, der netop er kommet med tal for antallet af flytninger over Øresund i 2017.

- I 2017 blev det en anelse mere populært at flytte fra Skåne til Østdanmark og en anelse mindre populært at flytte den modsatte vej, skriver Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik skriver, at huspriserne i Østdanmark, som de også gjorde op til finanskrisen, stiger og er steget markant de seneste år.

- I modsætning til dengang havde prisernes himmelflugt endnu ikke givet sig udslag i en stigning i antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne.

- Dengang var det de relativt lavere boligpriser i Skåne, som var drivkraften i flyttestrømmen mod øst. Denne forskel er ikke længere så udtalt.

- I Skåne er priserne også i stigning, og især Malmø-området oplever i disse år markante stigninger i boligpriserne. Dette er formentlig med til at hæmme lysten til at flytte fra Østdanmark til Skåne, skriver Danmarks Statistik.

I perioden omkring 2005 til 2007 lå antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne over 4000 om året, mens antallet af flytninger den anden vej lå over lidt over 1000.

Men nu er situationen en helt anden.

- I dag ligger antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne på blot en tredjedel af niveauet i midten af 00'erne, og siden 2010 har antallet af flytninger i modsat retning ligget højere, skriver Danmarks Statistik.

Generelt er det dog stadig danskfødte personer, der flytter over Øresund. Om det så er i den ene eller den anden retning.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kærestepar bag innovativ skjortesucces: Vores startup kommer før vores forhold

Bankaktierne vandt i USA efter endnu en dag præget af handelskrig

Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Amerikanske aktier ryster Trumps trusler af sig

Myndighederne var advaret på forhånd om uforståelige taxapriser

EU har mange spørgsmål til Theresa Mays nye brexitplan

Trump sendte europæiske aktier i bakgear

Lundbeck og Coloplast holdt C25 fri af Trump-trussel - aktier i plus

Santa Fe nu dårligste aktie på børsen i år af samtlige aktier