Glade finner tager lykketronen fra Danmark og Norge
Finnerne er blevet kåret til verdens lykkeligste folk.
Foto: Scanpix/Jonathan Nackstrand/arkiv
Generelt Af
Danmark er røget et skridt ned på lykkeskamlen.

Ifølge den nyeste rapport med titlen "World Happiness Report" udgivet af Sustainable Development Solutions Network (SDSN) ligger Finland nummer et, mens Norge nupper andenpladsen.

Det betyder, at Danmark skubbes ned på en tredjeplads.

Det globale initiativ blev lanceret af FN i 2012, og det har til formål at promovere lighed og tillid.

De nordiske og europæiske lande plejer at ligge i toppen. Det er også tilfældet denne gang.

Hvis man kigger uden for top tre, finder man henholdsvis Island, Schweiz, Holland, Canada, New Zealand, Sverige og Australien.

I undersøgelsen har man modsat de andre år også evalueret, hvordan landets migranter har det.

Professor emeritus ved University of British Columbia John Helliwell, der er en af forskerne bag rapporten, siger, at der er mange ligheder blandt landene i top-ti.

"Det mest slående er, at der er en bemærkelsesværdig stor lighed mellem lykkefølelsen blandt migranterne og de lokalt fødte," siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Ranglisten er desuden baseret på en række andre konkrete faktorer.

Det gælder bnp per indbygger, forventet levealder uden sygdom, frihedsgrad, social støtte, grad af generøsitet og fraværet af korruption i stat eller erhvervsliv.

I alt har 156 lande deltaget.

Burundi er bundskraber sammen med blandt andet Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan og Tanzania.

Det ulykkeligste europæiske land er Ukraine på en plads nummer 138.

USA faldt til en 18.-plads fra tidligere at have ligget nummer 14. Siden man begyndte at lave rapporten i 2012, har USA ikke været blandt de lykkeligste ti.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Løkke rykker hurtigt: Rasmus Jarlov er ny erhvervsminister

Topchef Casper Henningsen: "Ja, jeg har fejlet ad helvede til"

Dansk svinegigant vil på børsen til oktober

Aktier: Netflix, Facebook og andre tech-aktier sender USA i plus

Jens Klarskov efter fratrædelse: "Der sker mange mærkelige ting"

"Vi har lavet en aftale, der er gensidig med Jens, hvor det er tid til, at han stopper"

Helle Ib: Mikkelsen-exit er dårlig timing for Løkkes regering

Barclays: Oliepris kan kollapse senere i år

MHI Vestas-chef udfordrer ærkerival med kæmpemølle