Generelt Af
Peter Madsen har efter eget udsagn en stor interesse i at se kvinder dø.

Derfor fandt han natten til 10. august sin telefon frem og tastede ordene "halshugget", "pige" og "lidelse" på engelsk.

Herefter spillede en video af en kvinde, som ligger og raller, mens hun får halsen skåret op.

- Det menneskelige sind har sine mærkelige krinkelkroge. Jeg har en tendens til altid at holde med de svage. Jeg reagerer emotionelt på det, siger den 47-årige Peter Madsen torsdag i Københavns Byret.

Den drabstiltalte ubådsbygger nægter, at interessen for kvinders død har noget med sex at gøre.

Ifølge ham er det også en fejlslutning at koble interessen for de uhyggelige videoer sammen med den svenske journalist Kim Walls død.

Mindre end et døgn efter afspilningen af videoen med den døende kvinde led 30-årige Wall ifølge anklagemyndigheden ellers en lignende skæbne om bord på Madsens ubåd.

Af den grund er Peter Madsen tiltalt for at have sexmishandlet, dræbt og parteret Wall.

I torsdagens retsmøde er det kommet frem, at kriminalteknikere har fundet sæd i de underbukser, som Peter Madsen havde på, da Wall døde.

Ikke desto mindre afviser han at have haft sædafgang i forbindelse med turen i ubåden.

- Det er ikke spor overraskende at finde sæd i mit undertøj, siger Madsen med henvisning til, at han er flittig bruger af porno på nettet.

Peter Madsen hævder, at Kim Wall døde i en ulykke, og at han efterfølgende valgte at partere liget.

Endnu har han ikke svaret på - i hvert fald ikke offentligt - hvorfor der i Walls underliv er konstateret hele 14 knivstik.

Meget tyder dog på, at også dette har Peter Madsens interesse. På hans computer er der ud over videoer af halshugninger og hængninger fundet videoer af kvinder, som bliver spiddet i underlivet.

Straffesagen mod Peter Madsen fortsætter 21. marts. Dommen i sagen afsiges først i slutningen af april.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Novo dæmpede nedtur for C25 efter succestal

Flertal i EU ønsker to måneders tvungen barsel tik mænd

Intel-chef tvunget til at sige op - har haft et forhold til en ansat

Skidt dag for Ambu der faldt med over 10 pct.

Politiet kræver længere fængselsstraf til tidligere OW Bunker-direktør

Fynsk rigmand køber sig ind i it-selskab for millionbeløb: Nu skal der skaleres og ekspanderes

BankNordik: Vi er ikke i panik endnu -men vi tager den værste risiko af aktierne

Jarlov vil fortsætte i målfarlig ministers fodspor

Krypto-formand: Her er bitcoins største udfordring