Prins Henrik er tirsdag blevet overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot
Prins Henrik uddeler priser fra Prins Henrik Fond 30. maj 2017.
Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Generelt Af
Prins Henrik er tirsdag blevet overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor han ønsker at opholde sig i sin sidste tid.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Prinsens tilstand er stadig alvorlig.

83-årige Prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalet siden 28. januar efter at have været i Sharm el Sheikh i Egypten siden 4. januar.

I fredags meddelte hoffet, at prinsens tilstand var alvorlig. Det fik kronprins Frederik til at afbryde sit besøg til vinter-OL i Sydkorea, ligesom familien har besøgt prinsen på Rigshospitalet.

Det har tidligere været meddelt fra kongehuset, at prinsen har fået konstateret en godartet svulst i venstre lunge, og at han skulle i behandling for en lungeinfektion.

Hoffet har dog ikke meldt noget nærmere ud om prinsens diagnose.

I september meddelte kongehuset ud, at prins Henrik lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.

En måned tidligere vakte prinsen stor opsigt, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Saxo Banks formand stopper med øjeblikkelig virkning

Vestas banker i vejret efter overraskende hop i tyske vindpriser

Helle Ib: Boligskat æder lettelser af skat på arbejde

Mærsk-boss om milliardopkøb: Vi har lært af tidligere fejltagelser

Tidligere Fona-ejer dømt til at betale millioner tilbage

Grovvaregigant lander rekordregnskab og forgylder ejerne med 131 millioner

"Der er vel altid noget, man kan gøre bedre, men jeg kan ikke lige komme i tanke om noget"

Danske Bank foreslår topchefernes skræk til bestyrelsen

Analytiker: Jeg tror på Jyske Bank - aktien skal højere op