Generelt Af
Ansættelsen af tre udlændinge, to kinesiske kvinder og en amerikansk mand, skal udløse en bøde til rederiet A.P. Møller A/S, fordi udlændingeloven er blevet overtrådt.

Sådan lyder kravet fra anklagemyndigheden mandag i Københavns Byret. Rederiet erkender sig skyldig med hensyn til de to, men nægter i den tredje sag.

"Når der er tale om gentagelsestilfælde, trækker det i skærpende retning. Det kan ikke være rigtigt, at der sker så mange fejl. Der skal være styr på det i en stor virksomhed," siger anklagerfuldmægtig Rasmus Thisted.

Nogen præcis og samlet bødepåstand kommer han ikke med. De to af sagerne bør medføre bøder på henholdsvis 40.000 og 30.000 kroner, mener han.

I den sidste siger taksten egentlig 60.000 kroner, men der er formildende omstændigheder, lyder det.

Anklaget bryder ud i gråd

Hovedpersonen i denne sag, der er business analyst i rederiet, bryder ud i gråd, da dommeren giver hende det sidste ord.

"Hvis jeg havde kendt reglerne, ville jeg ikke have gjort det. Jeg havde ikke den nødvendige information. Jeg ville ikke overtræde loven," forsikrer den sortklædte kvinde.

Hun fik oprindeligt en arbejdstilladelse, da hun boede i Sverige, hvorfra hun pendlede til København. Herefter ville hun bosætte sig i Danmark.

Da det ikke lykkedes at finde en god lejlighed, flyttede hun tilbage til Sverige - men så klappede fælden. I tre måneder havde hun ikke haft arbejdstilladelse. Den fik hun dog straks igen, da hun opdagede fejlen.

"Det er en rent formel fejl. Det er ikke den type tilfælde, som lovgiver har ønsket at straffe, siger rederiets og kvindens forsvarer," advokat Claus Ryberg Hoffmann, der forlanger frifindelse.

Advokat: "Hun havde ikke chancen for at vide det"

Han kritiserer anklagemyndigheden for at have rejst sagen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration for mangelfuld vejledning.

"Hun havde ikke chancen for at vide, at hun overtrådte loven," siger advokat Claus Ryberg Hoffmann.

De to andre tilfælde handler dels om en amerikansk mand, der arbejdede i fire måneder, selv om hans arbejdstilladelse var udløbet. Og dels om en kinesisk studentermedarbejder, der i tre måneder arbejdede i mere end de tilladte 20 timer ugentligt.

"Vi har fastsat en række guidelines og procedurer, så det ikke sker igen. Vi har strammet rigtigt meget op," siger advokat Anne-Marie Olsen fra A.P. Møller i retten.

Dommeren kommer med sin afgørelse mandag 19. februar.

/ritzau/


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Ny datalov koster virksomheder 8,1 milliarder

Mens du sov: Obama skriver kontrakt med Netflix

Investorer flygter fra Italien - euro er ramt

Søren Skous kroniske hovedpine

Stifter varmer op til salg af hurtigtvoksende it-selskab

Hans topsikrede bunkere vogter bitcoin for 10 milliarder dollar

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

DF takker nej til minister om flere udlændinge i job

Køb en highspeed-tur og støt Børnecancerfonden