Generelt Af
Georgiens tidligere præsident Mikheil Saakashvili er blevet bortført af flere maskerede personer, som ikke gav sig til kende, i Ukraines hovedstad, Kijev.

Det fremgår af en melding på politikerens Facebook-side, og hans talsperson bekræfter det over for det russiske nyhedsbureau Tass.

Saakashvili, som er ukrainsk oppositionsleder, sad på en restaurant nær sit partis kontor.

"Han blev tvunget ind i en hvid bil og kørt til en ukendt destination," siger talspersonen, som fortæller, at bortførerne også var klædt i grønt camouflagetøj.

Saakashvili er gået ind i ukrainsk politik, hvor han fører an i en kampagne mod den udbredte korruption.

Folkene omkring Saakashvili er ikke klar over, hvem der har bortført oppositionslederen.

Ønske om beskyttelse blev afvist

Men i sidste uge meldte Saakashvilis advokat advarende, at ekspræsidenten risikerer udvisning eller udlevering, efter at han havde tabt en ankesag.

"Ukendte og maskerede personer greb Mikheil Saakashvili og tog ham med. Bortførerne kom i tre hvide biler," hedder det på politikerens Facebook-side.

Saakashvilis talskvinde fortæller, at bortførerne ifølge ubekræftede informationer var repræsentanter for grænsepolitiet.

Grænsepolitiet har ikke umiddelbart ønsket at kommentere spørgsmålet. Men det forlyder ifølge politiet, at der måske kan komme en melding på et senere tidspunkt.

Politiet i Kijev er ikke involveret, siger talskvinden.

Saakashvilis ønske om beskyttelse i Ukraine blev afvist af en appeldomstol i Kijev 5. februar.

/ritzau/Tass


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny datalov koster virksomheder 8,1 milliarder

Mens du sov: Obama skriver kontrakt med Netflix

Investorer flygter fra Italien - euro er ramt

Søren Skous kroniske hovedpine

Stifter varmer op til salg af hurtigtvoksende it-selskab

Hans topsikrede bunkere vogter bitcoin for 10 milliarder dollar

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

DF takker nej til minister om flere udlændinge i job

Køb en highspeed-tur og støt Børnecancerfonden