Aston Villa bekræfter interesse i Lyngby-køb
Foto: Craig Brough/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Den engelske fodboldklub Aston Villa bekræfter, at den er interesseret i at købe sig ind i Lyngby.

Traditionsklubben, der frister en tilværelse i den næstbedste række i England, sender mandag eller tirsdag fem mand til Lyngby for at se på forholdene i Lyngby.

Det siger Aston Villa-klubdirektør Keith Wyness til BT.

"Jeg har set, hvor store muligheder, der er skabt andre steder, og det er min forhåbning, at vi kan skabe en lige så god relation med Lyngby, som der eksempelvis er mellem Brentford og FC Midtjylland, hvor jeg kan se, at det fungerer rigtig godt," siger direktøren.

Aston Villa har en glorværdig fortid med syv engelske mesterskaber, det sidste dog tilbage i 1981.

Året efter vandt klubben Europa Cuppen for mesterhold, forløberen for Champions League. Det skete med en 1-0-sejr i finalen over tyske Bayern München.

I 2016 rykkede Aston Villa ud af Premier League med et brag, og klubben formåede ikke at rykke op igen i sidste sæson.

Klubben indtager i øjeblikket tredjepladsen i den næstbedste række, Championship, og holdet kæmper således for at rykke op i Premier League.

Aston Villa har en kinesisk rigmand som økonomisk fundament, og det muliggør et eventuelt indtog i Lyngby.

"Vi mangler endnu at møde Lyngbys ledelse ansigt til ansigt, og så skal vi se nøje på finanserne, inden vi siger endeligt ja," siger Keith Wyness til BT.

/ritzau/



Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Investorer presser Mærsk-boss: Kræver resultater nu

Rentestigning forude: Med overset fif kan du sidde billigere

Novo Nordisk stævnet for mafiametoder i USA

Hartmann-topchef død i cykelulykke

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Diskrete familier sidder på guldæg: Rekordoverskud på 100 mio

Nu løfter sønnen faderens eventyrlige smykke-arv

Postkort fra Wall Street: Der er ild i den globaløkonomiske petriskål

Fagforeninger rykker sammen om krav til læreraftale