Avis: Pornostjerne blev betalt for at tie om sex med Trump
Ifølge avis har Donald Trumps advokat betalt en tidligere pornostjerne 130.000 dollar for at holde mund med et intimt møde, hun i 2006 havde med den nuværende præsident.
Foto: Scanpix/Evan Vucci/arkiv
Generelt Af
Donald Trumps advokat betalte før præsidentvalget i efteråret 2016 en tidligere pornostjerne for at holde mund med et intimt møde, hun angiveligt har haft med Trump.

Det skriver The Wall Street Journal.

En talsperson for Det Hvide Hus afviser kategorisk avisens oplysning om, at kvinden, Stephanie Clifford, i 2006 mødte Trump ved et golfarrangement for berømtheder, og at de to senere havde sex sammen.

Året forinden var Trump blevet gift med sin nuværende hustru og USA's førstedame, Melania.

Trumps mangeårige advokat Michael Cohen sørgede i oktober 2016 for, at Stephanie Clifford modtog 130.000 dollar (793.000 kroner, red.). Til gengæld underskrev Clifford med kunstnernavnet Stormy Daniels en tavshedsaftale om ikke at gå til pressen.

Det siger anonyme kilder med indblik i sagen til The Wall Street Journal.

Ifølge Det Hvide Hus har påstanden før været fremme i medierne.

- Det her er gamle genbrugsartikler, som blev publiceret og på det kraftigste afvist før valget, siger en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Under præsidentvalgkampen dukkede en gammel videooptagelse af Trump op. Her pralede han med, at han uden at komme i klemme kunne gramse på kvinder, som det passede ham.

Adskillige kvinder har beskyldt den 71-årige præsident for upassende opførsel.

Trump har afvist alle beskyldninger som løgnehistorier. Han har også antydet, at de bemærkninger, som kan høres på videobåndet, er forfalsket.

Flere af de øvrige personer på optagelsen har dog bekræftet, at Trump kom med de lumre udtalelser.

/ritzau/AFP


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Mærsk igen sendt til bunds på en ellers afdæmpet dag

Europa: Tysk storbank var et af få lyspunkter

IMF: Væksten ser ud til at have nået toppen

Investeringsrådgiver: "Vi fik en korrektion i januar og vi får nok snart en ny"

Npinvestor leverer tredobbelt nedjustering efter voksende underskud - aktien dykker 27,7 pct

Storbank: Regnskab vil afsløre rygstød til Genmabs sællert fra Japan og prishop

Trump til Putin: Verden ønsker at se os være venner

Eksminister fra Mays parti ønsker ny EU-folkeafstemning

Danfoss-boss skruer op for charmen over for talenter: "At kunne tiltrække de allerdygtigste er det, der kan gøre hele forskellen"