Macron driller Trump: Trækker klimaforskere fra USA til Frankrig med millioner til forskning
Foto: Philippe Wojazer / Scanpix
Generelt Af
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, giver mandag 18 klimaforskere fra USA og andre lande stipendier for millioner af euro, så de kan komme til Frankrig og forske i klimarelaterede emner.

Macron lancerede stipendieordningen få timer efter, at USA's præsident, Donald Trump, i juni meddelte, at han vil trække USA ud af den internationale klimaaftale, som blev indgået i Paris for to år siden.

Stipendieordningen kaldes - med slet skjult henvisning til Trumps valgkampslogan - "Make Our Planet Great Again".

De første 18 vindere af stipendier blev annonceret mandag. Blandt dem er flere amerikanere.

Trump har udtrykt skepsis over for forskning i klimaforandringer. Han mener, at Parisaftalen fra 2015 vil skade amerikanske virksomheder.

Tirsdag er Macron vært for over 50 ledere fra hele verden, der kommer til klimatopmøde i Paris.

Trump er ikke inviteret til mødet, skriver det franske nyhedsbureau AFP. Blandt deltagerne er derimod skuespiller og tidligere republikansk guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger, som har kastet sig ind i kampen for klimaet.

Schwarzenegger mener, at det er uden den store betydning, at Trump vil trække USA ud af den internationale klimaaftale.

Andre lande samt USA's delstater og en lang række virksomheder, forskere, ingeniører og organisationer vil skubbe udviklingen i den rigtige retning, mener Schwarzenegger.

"Donald Trump har trukket Donald Trump ud af Parisaftalen," konstaterede den tidligere guvernør, da han mandag cyklede en tur på en elcykel i Paris' gader.

Tirsdagens klimatopmøde i Paris er ikke en del af den formelle FN-proces.

/ritzau/AP

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Amerikanske aktier ryster Trumps trusler af sig

Myndighederne var advaret på forhånd om uforståelige taxapriser

EU har mange spørgsmål til Theresa Mays nye brexitplan

Trump sendte europæiske aktier i bakgear

Lundbeck og Coloplast holdt C25 fri af Trump-trussel - aktier i plus

Santa Fe nu dårligste aktie på børsen i år af samtlige aktier

Dansk startup lander millionkontrakt med fitnessgigant: "Potentialet er på sigt mindst lige så spændende"

Svensk regering om Telia-køb: Det sidste ord er ikke sagt