Rusland: EU vil tvinge os til at opgive gasledning
Ruslands premierminister, Dimitrij Medvedev.
Foto: Scanpix
Generelt Af
EU's ønske om at ville bestemme, hvad der skal ske med gasledningen Nord Stream 2, ser ud som et forsøg på at tvinge Rusland til at opgive projektet.

Det siger den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, ifølge Reuters.

- Vores tilgang til igangsættelsen af dette projekt har ikke ændret sig indtil nu. Dette er ikke et politisk redskab. Dette er et regulært kommercielt projekt, som har til formål at sikre Europas energisikkerhed, siger Medvedev.

EU-Kommissionen har foreslået, at EU's energimarked udvides, så det er muligt at fastsætte regler for gasledninger, der føres gennem havområder i EU.

Nord Stream 2 skal ifølge planen løbe forbi Bornholm i dansk farvand til Tyskland. Derfor kræver projektet den danske regerings godkendelse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har af flere omgange forsøgt at få EU-Kommissionen til at arbejde for en fælles europæisk holdning til Nord Stream 2.

Projektet har opbakning fra regeringen i Berlin, hvor man har brug for flere energikilder. Tyskland er i gang med udfasningen af atomkraft.

Men det støder på hård modstand fra flere lande i EU. Særligt Polen. De beskylder Rusland for at bruge sine energiressourcer til at afpresse andre lande.

Danmark er blandt de skeptiske lande.

Løkke Rasmussen sagde i sidste måned, at han er bekymret for, om russerne bruger Nord Stream 2 "som skalkeskjul til at skære Ukraine fra" med en ny linjeføring gennem Østersøen.

Der har siden 2012 ligget to russiske gasledninger i Østersøen. Det er dem. som har fået navnet Nord Stream. Nord Stream 2 skal fordoble kapaciteten.

Det er det russiske gasselskab Gazprom, der står for projektet.

/ritzau/Reuters

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Konkrete gevinster ved motion på jobbet

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Aktier: Kapitalfonds retræte trak Pandora til tops

Overblik over kommunernes nye borgmestre: 89 af 98 på plads - 22 er nye

20 kommuner med absolut flertal: Sætter lokaldemokratiet ud af kraft

Auktionen er slut: Her er renterne på Totalkredits flekslån næste år

Børsen mener: Trist valg - København lever i sin egen virkelighed

Jyske Bank tilfreds med Pandora-hop: Aktien skal op og funkle ved kurs 1050

Vestas: Ny tysk vindauktion understreger stort prispres

De Radikale er igen tungen på vægtskålen: Hvem bliver formand i Danske Regioner

Boligejernes drømmelån rammer bedste kurs i tre år