Det skriver medierne: Novo overhalet af rival i USA
Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
BERLINGSKE BUSINESS

Amerikansk prisbasker springer forbi Novos top-insulin


En benhård kamp på det amerikanske insulinmarked gør livet svært for Novos top-insulin, Tresiba, der nu målt i volumen bliver overhalet af et kopiprodukt fra rivalen Eli Lilly. Novo Nordisk har vanskeligt ved at forklare, hvad det særlige er ved selskabets nyeste insulinhåb, lyder det fra analytiker. (Side 6)

Generation Z skal gøre Carlsberg til en digital vinder


Der er brug for et digitalt temposkift i Carlsberg, siger topchef Cees 't Hart, der nu vil samle bryggeriets unge, digitalt indfødte talenter i et superteam sammen med topledelsen. (Forside, side 4-5)

BØRSEN

Trængt Top-Toy skifter ud i topledelsen


Legetøjsgiganten Top-Toy kæmper hårdt for at komme tilbage på sporet efter dårlige resultater. Den seneste tid er der rykket markant rundt blandt ledelsen. (Forside, side 6-7)

Kommende Nets-ejer vil holde på Bo Nilsson

Den formentlig kommende ejer i Nets, kapitalfonden Hellman & Friedman, håber på at kunne holde på Nets' topchef, Bo Nilsson. (Side 8)

Nationalbanken: Bitcoins ligner glasperler

Bitcoins er mangedoblet i år, men flere storbanker advarer om både spekulative bobler og direkte svindel. Bitcoin er siden begyndelsen af året steget fra godt 1000 dollar til knap 6000 dollar. (Side 20-21)

JYLLANDS-POSTEN

Genmab løfter biotek

De danske biotekselskaber er i klar fremgang, og det skyldes ikke mindst fyrtårnet Genmab, der har været på ét stort succestogt. (Forside, side 6-7)

Abe er klar med ny benzin til Japans økonomi


Alle forventer mere Abenomics efter Shinzo Abes sejr i søndags. Men det er langtfra sikkert, at dette vil have den ønskede effekt. Imens trækker skyerne op i horisonten. (Side 14)


Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Gentofte, Rudersdal og Hørsholm får 40 pct rabat på skattelettelser

Black Swan-stifter og kendte rigmænd i strid om millionlån

Betalingskæmpe lancerer ny online betalingsløsning: "Lav en webshop på 24 timer"

Serverkapacitet øget med 400 pct. efter dramatik på Black Friday: "Vi lå på gulvet og græd"

Danske Bank: It-kriminelle arbejder hurtigere end lovgivere

Aktier: Pandora og Vestas trak C20 Cap til bunds

Det holder investeringsøkonomen øje med onsdag

Vild jubel i Zimbabwe - Robert Mugabe træder tilbage

Kaos i Amsterdam-Schiphol efter it-nedbrud - Norwegian fly udsat