Millionsag om fusk med slikhandel udsættes igen
Foto: Scanpix
Generelt Af
En straffesag om svindel for millioner med slikafgifter udsættes torsdag i Retten i Hillerød, fordi den hovedtiltalte er blevet syg.

- Han er gået ned med en depression, siger hans forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen.

Den 37-årige, der af Frederiksborg Amts Avis er blevet kaldt "Slikfuskeren fra Harløse", anklages for at snydt statskassen for 21,9 millioner kroner i afgifter på chokolade- og sukkervarer.

Det er anden gang, at sagen udsættes. Ifølge den oprindelige plan skulle sagen have været afgjort i sommer.

David Yüksel drev blandt andet selskabet House of Candy ApS. og var en stor grossist på slikmarkedet.

I Fagbladet har han været genstand for ivrig omtale. Det skyldes blandt andet, at flere rumænske ansatte ifølge 3F blev underbetalt groft. I en civil retssag mod David Yüksel og hans selskaber kræver 3F således mere end fem millioner kroner, som de ansatte angiveligt blev snydt for.

I straffesagen i Hillerød nægter han og den medtiltalte, der en overgang var direktør, sig skyldige. Eks-direktøren anklages for svindel for godt fem millioner kroner.

Han, der bor i Tyskland og får bistand af en tolk i torsdagens retsmøde, er rejst forgæves til Nordsjælland.

Nu ser det ud til, at sagen kan behandles over tre dage i oktober og yderligere to dage i januar.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Kærestepar bag innovativ skjortesucces: Vores startup kommer før vores forhold

Bureaukratiske opgaver fik krimiforfatter Steffen Jacobsen til at forlade lægegerningen

Så mange fremvisninger kræver det at sælge et sommerhus eller en storbylejlighed

Tag en dukkert fra havnemolen - aftensolen rammer La Banchina sidst

Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Priserne på receptpligtig medicin er faldet markant

Raawii: "Vi skal være et kulturelt, humanistisk firma, men vi er ikke bange for profit. Det er jo ikke velgørenhed"