Københavns Lufthavne og Lundbeck i top på stille dag på kontoret
Københavns Lufthavne blev dagens højdespringer op med 9,8 pct.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Lundbeck lukkede torsdag som topscorer med en stigning på 2,2 pct. til 363,30 kr., på en dag hvor det danske eliteindeks ikke stod for store udsving.

"Jeg ser det som en rebound oven på de dårlige dage, som aktien havde i kølvandet på Kåre Schultz' fratræden. Vi har set, at udlandet er tilbage som købere, og det gør sig også gældende i dag," siger Martin Munk, der er aktierådgiver i Jyske Bank.

Det danske C20 Cap-indeks lukkede torsdag stort set uændret med en stigning på 0,1 pct. til 1171,43.

"Det er en stille dag på kontoret uden de store udsving. Der kom lidt stærkere end ventet inflationstal fra USA, så nu skal Federal Reserve ind at tygge på, om der kan komme en rentestigning på tale."

"En rentestigning vil dog allertidligst komme i december måned, og mange tror først, at den kommer i det nye år," siger Martin Munk.

Nordea i bund

Lundbeck fik i toppen følgeskab af A.P. Møller-Mærsk, hvor B-aktien steg med 1,2 pct. til 12.290 kr. og A-aktien med 1 pct. til 11.770 kr., samt ISS-aktien, der steg med 0,8 pct. til 247,20 kr.

Nederst i eliteindekset lå Nordea med et fald på 0,6 pct. til 81,20 kr. sammen med flere andre bankaktier. Danske Bank faldt med 0,3 pct. til 243 kr., mens Jyske Bank faldt med 0,4 pct. til 358 kr. Herimellem lå Dong med et fald på 0,5 pct. til 330 kr.

"Der har været en del fokus på aktien siden auktionen i England i mandags, og der har den egentlig haft en okay periode rent kursmæssigt, men den mister lidt i dag, og det har den faktisk gjort et par dage i træk," siger Martin Munk.

Københavns Lufthavne op med 9,8 pct.

Uden for C20 steg Københavns Lufthavne med 9,8 pct. til 5620 kr., efter nyheden om at den australske ejer Macquarie sælger sin aktiepost i Københavns Lufthavne til pensionsfonden OTPP og ATP for forventeligt 5700 kr. per aktie.

Derudover lancerede Victoria Properties torsdag den emission, som skal puste liv i selskabet igen. Selskabet steg med 17,2 pct. til 7,15 kr.

Begge måtte dog se sig forvist i toppen af Cemat, der torsdag meddelte, at det forhandler om at få afhændet sine ejendomme i Polen, og som steg med 50,9 pct. til 0,43 kr.

Medicinalselskabet ALK-Abelló var torsdag ude med nyheden om, at det er kommet et skridt nærmere en tablet mod træpollenallergi, som efter planen vil kunne komme på markedet i Europa om et par år. Medicinalselskabet steg torsdag med 1,2 pct. til 1023 kr.

I bunden på det danske aktiemarked lå torsdag Vestjysk Bank, der står foran en emission og de seneste dage er dykket små 25 pct. Investeringsøkonom Per Hansen fra børsmægleren Nordnet vurderer, at aktien burde falde yderligere frem mod en forestående emission. Banken faldt torsdag med 7,6 pct. til 4,90 kr.

/ritzau/FINANS
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tommy Ahlers vil tage en snak med S og DF om aktier

Bo Nilsson satsede 30 mio på Nets - scorer 625 mio

Japans regering går af - konflikt med Nordkorea udløser nyvalg

Bil-aktie i vild vækst: Direktør ser endnu flere muligheder

Teknisk analyse: Her er tre aktier du skal købe

Tiltalt siger undskyld - svindlede for 85 millioner

Novo-rival: Prisfald i USA på programmet to år frem

Investorer har lynhurtigt tjent mia på Vestjysk Bank

iPhone-eufori fader ud: Langt fra tidligere nylanceringer