Direktør for verdens største kødproducent er anholdt
Brasiliansk politi har onsdag anholdt Wesley Batista, der er direktør for verdens største kødproducent, JBS.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Brasiliansk politi har onsdag anholdt Wesley Batista, der er direktør for verdens største kødproducent, JBS.

Han er mistænkt for insiderhandel.

Batista skal angiveligt have fået en gevinst ud af insiderhandel, efter at hans egen indblanding i en sag om mulig korruption påvirkede markedet.

Anholdelsen, der fandt sted i São Paulo, kom, en dag efter at Btastias bror Joesley også blev anholdt.

Joesley Batista er også en central figur i korruptionssagen, der truer med at trække tæppet væk under præsident Michel Temer.

Temer er sigtet af Brasiliens statsanklager for at have modtaget bestikkelse mod til gengæld at hjælpe JBS med at opnå skattemæssige fordele.

Den påståede insiderhandel skal være sket mellem 24. april og 17. maj. Det var forud for offentliggørelsen af en studehandel mellem de to brødre og anklagemyndigheden om tilståelse i korruptionssagen.

Nyheden om aftalen fik med det samme aktierne til at styrtdykke, mens den amerikanske dollar steg.

Og ifølge beskyldningen skal Batista altså have fået en uretmæssig gevinst ud af handler med JBS-aktier og amerikanske dollar i løbet af de godt tre uger.

Batista-brødrenes advokater afviser beskyldningerne om insiderhandel. De er "uretfærdige, absurde", lyder det ifølge det statslige nyhedsbureau Agência Brasil.

/ritzau/AFP

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk sexlegetøjs-selskab giver den gas i udlandet

Bestseller-stifters pengetanke bugner: Værdipapirer for næsten 1 mia kr

Økonomiministeren er blevet gift og får nyt efternavn

"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Tivoli byder ind i street food genren med nyt madmarked

Storlandbrug styrker toppen før børsnotering

Liga-præsident truer FC Barcelona med tomt stadion

Sådan gik Vestas fra børsdarling til aktiekollaps

Gylden forretning: Sælger kartoffelmel for 1,5 mia kr