Direktør for verdens største kødproducent er anholdt
Brasiliansk politi har onsdag anholdt Wesley Batista, der er direktør for verdens største kødproducent, JBS.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Brasiliansk politi har onsdag anholdt Wesley Batista, der er direktør for verdens største kødproducent, JBS.

Han er mistænkt for insiderhandel.

Batista skal angiveligt have fået en gevinst ud af insiderhandel, efter at hans egen indblanding i en sag om mulig korruption påvirkede markedet.

Anholdelsen, der fandt sted i São Paulo, kom, en dag efter at Btastias bror Joesley også blev anholdt.

Joesley Batista er også en central figur i korruptionssagen, der truer med at trække tæppet væk under præsident Michel Temer.

Temer er sigtet af Brasiliens statsanklager for at have modtaget bestikkelse mod til gengæld at hjælpe JBS med at opnå skattemæssige fordele.

Den påståede insiderhandel skal være sket mellem 24. april og 17. maj. Det var forud for offentliggørelsen af en studehandel mellem de to brødre og anklagemyndigheden om tilståelse i korruptionssagen.

Nyheden om aftalen fik med det samme aktierne til at styrtdykke, mens den amerikanske dollar steg.

Og ifølge beskyldningen skal Batista altså have fået en uretmæssig gevinst ud af handler med JBS-aktier og amerikanske dollar i løbet af de godt tre uger.

Batista-brødrenes advokater afviser beskyldningerne om insiderhandel. De er "uretfærdige, absurde", lyder det ifølge det statslige nyhedsbureau Agência Brasil.

/ritzau/AFP


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Invester 4 mio kr og få 26.672 kr i udbytte pr måned

Aktieåbning: Vestas lyser op i lettere negativt marked

Nye aktier i elite-indeks - her er Nordnets favorit

Vestas løfter sig ud af rød åbning

I dag træder Simcorp og Ambu ind i C25: Giver adgang til nye investorer

Anders Dam vil forbyde aktieoptioner: "Det risikerer jo at få karakter af et tag-selv-bord"

Vestas kan få god start efter ny ordre

Det sker i dag: Royal Unibrew i nyt C25

Det skriver medierne: Høj oliepris spænder ben for Mærsk-salg