Wall Street åbner med nye hug til Apple efter lancering
Det er bekymringer over den høje pris på 999 dollar for telefonen samt en uventet sen lancering i november, der ifølge Reuters igen ser ud til igen at koste Apple-aktien højde
Foto: Scanpix
Generelt Af
Apple-aktionærerne må igen onsdag se aktiekursen falde i erkendelse af, at lanceringen af den nye iPhone ikke blev den store begivenhed, som enkelte havde set frem til.

Det er bekymringer over den høje pris på 999 dollar for telefonen samt en uventet sen lancering i november, der ifølge Reuters igen ser ud til igen at koste Apple-aktien højde.

Tirsdag nåede aktien at falde 0,4 pct. efter præsentationen, og den ligger onsdag yderligere 0,9 pct. lavere i 159,42 dollar.

De tre ledende aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, der alle satte rekord tirsdag, ligger og svinger omkring nullet. Dow er det eneste af de tre indeks, der atter stiger, dog bare med 0,01 pct. S&P 500 falder 0,1 pct., mens Nasdaq-indekset taber 0,2 pct.

Blandt de mere positive islæt finder investorerne sygekassen Centene og stormagasinkæden Nordstrom.

Centene har ifølge Reuters købt den privatejede branchefælle Fidelis Care for 3,75 mia. dollar, og aktien stiger med 5,8 pct. fra åbningen.

Nogenlunde tilsvarende plus tilfalder Nordstrom, der ligger 5,6 pct. højere.

Ifølge CNBC går der rygter om, at stifterfamilien Nordstrom vil gå sammen med kapitalfonden Leonard Green & Partners for at købe de øvrige aktionærer ud.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Timing minimerer skat af pension, virksomhed og formue

Sponsoreret af
Ringkjøbing Landbobank

Forsiden lige nu


Tommy Ahlers vil tage en snak med S og DF om aktier

Bo Nilsson satsede 30 mio på Nets - scorer 625 mio

Japans regering går af - konflikt med Nordkorea udløser nyvalg

Bil-aktie i vild vækst: Direktør ser endnu flere muligheder

Teknisk analyse: Her er tre aktier du skal købe

Tiltalt siger undskyld - svindlede for 85 millioner

Novo-rival: Prisfald i USA på programmet to år frem

Investorer har lynhurtigt tjent mia på Vestjysk Bank

iPhone-eufori fader ud: Langt fra tidligere nylanceringer