Anders Holch  køber op: Bestseller satser på tøj til kurvede kvinder
Generelt Af
Ejeren af modegiganten Bestseller, Anders Holch Povlsen, har igen været på opkøb. Bestseller-brandet Only har overtaget aktiviteterne i den danske virksomhed Carmakoma, der laver tøj til kvinder i såkaldt plus-size - også kaldet mode til kurvede kvinder.

Carmakoma er flere gange blevet berømmet af den internationale modepresse, men kommercielt er det aldrig blevet den store millionsucces, selv om markedet ellers er stærkt voksende. Flere og flere modebrands får tøj i størrelse 42 og opefter i kollektionerne.

Og nu følger Only, der er et af Bestsellers allerstørste brands med en milliardomsætning, efter og venter, at den nye niche, og det, der nu kommer til at hedde Only Carmakoma, i løbet af fire-fem år har nået et salg på omkring en halv mia. kr.

"Med investeringen tager vi endnu et vigtigt skridt internationalt. Vi ser et stort potentiale i den del af segmentet, som stiller krav om, at plus-size tøjet følger de absolut nyeste modetrends, til stærke priser og i god kvalitet," siger Finn Poulsen, der er direktør for Only.

Only har, i følge direktøren, især online men også fra sine 4500 kunder blandt de fysiske butikker i ind- og udland oplevet stigende interesse for plus-size tøjet.

"Faktisk har vi fra vores allerstørste onlinekunder, bl. a. Zalando og Amazon, fået oplyst, at i hundredetusindevis af deres kunder ofte søger efter Only i kombination med "plus-size" eller "curves." Så vi har nærmest en forpligtelse til at tage dette segment op," siger Finn Poulsen.

Han understreger, at det at designe tøj i store størrelser er en helt særlig disciplin og ikke bare et spørgsmål om at lægge lidt til alle målene på en konstruktionstegning. Derfor har han allieret sig med de fagligt dygtige i Carmakoma.

Selskabet blev oprindeligt startet af Heidie Lykke og Angelica Weiss - sidstnævnte forlod for nogle år siden virksomheden, der var hårdt presset af manglende økonomiske muskler.

Det har Carmakoma fået nu, og Finn Poulsen venter altså, at det nye brand kommer til at bidrage pænt til salget af Only.
Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ti topchefer udfordrer de store danske bestyrelseskonger: Se listen her

Venstre-ordfører: Regeringen vil sælge 49 procent af TV2

Øl og kontanter: Tysk storbank er vild med Carlsberg

"Tre ting gør det muligt for mig at have det her job"

Trump undsiger sin stabschef: Vi har brug for mur ved Mexico

Emirates redder super-jumbojet fra den visse død med storordre

Mærsk i massiv flåde-oprustning: Slår konkurrenter med længder

Sponsorer flygter fra Lyngby Boldklub: Truet på eksistensen

Ejer: Send mig en mail, hvis du vil købe Lyngby Boldklub