Ny Danfoss-topchef debuterer med kraftig vækst i halvårsrapport
Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix
Generelt Af
(Opdateret) Danfoss' omsætning er vokset med 2,4 mia. kr. til tæt ved 22 mia kr. i første halvår. Det er en vækst på 13 pct. Driftsresultatet er fulgt pænt med og er vokset med 10 pct. til 2,5 mia. kr., men ses der bort fra ekstraordinære poster presses indtjeningsmarginen ned af bl. a. investeringer i vækst. 

Det er hovedindholdet i den første halvråsrapport fra koncernens nye topchef, Kim Fausing, der op til sommerferien afløste Mr. Danfoss gennem en årrække, Niels Bjørn Christiansen, som topchef.

De to kørte i ni år parløb i Danfoss-direktionen. Niels Bjørn Christiansen er siden blevet præsenteret som kommende Lego-direktør.

Nettoresultatet i Danfoss-koncernen med hovedsæde i Nordborg blev på 1,5 mia. kr.

"Vi har haft et  stærkt første halvår, hvor alle Danfoss' kerneforretninger har leveret god salgsvækst.," konstaterer Kim Fausing.

Han fremhæver især Danfoss' mobilhydraulikforretning, Danfoss Power Solutions, som har leveret en markant fremgang. Geografisk er det især BRIK-landene  og i særdeleshed Kina, der skiller sig ud med stærk vækst drevet af stigende efterspørgsel på klimavenlig og energieffektive teknologier.

Efter ekstraordinære poster er indtjeningsmarginen - før renter og skat - i halvåret faldet med ét procentpoint til 10,4 pct. Danfoss forklarer det med investeringer i digitalisering, vækst og opkøb, og understreger, at det er forhold, der midlertidigt rammer indtjeningen.   

Danfoss har i første halvår købt to virksomheder, som har specialiseret sig i henholdsvis cloud-baserede løsninger til køleudstyr og en avanceret tyndfilms-teknologi til sensorer.

"Vi investerer i innovation på flere fronter med det fælles formål at skabe vækst og bygge ledende markedspositioner globalt. En stor del af vores innovation drives gennem egne udviklingsfunktioner, men vi kigger også ud i verden efter nye teknologier og software, der kan styrke forretningen," forklarer Kim Fausing.

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Gentofte, Rudersdal og Hørsholm får 40 pct rabat på skattelettelser

Serverkapacitet øget med 400 pct. efter dramatik på Black Friday: "Vi lå på gulvet og græd"

Danske Bank: It-kriminelle arbejder hurtigere end lovgivere

Aktier: Pandora og Vestas trak C20 Cap til bunds

Vild jubel i Zimbabwe - Robert Mugabe træder tilbage

Kaos i Amsterdam-Schiphol efter it-nedbrud - Norwegian fly udsat

Novo Nordisk udvider opkøbsjagt til blødende ben

Genmab præsenterer vigtigt kræftstudie på konference i december

Pandora og Vestas trak C20 Cap i minus