Blomster og lys spredes over hele Ramblaen efter dødeligt angreb
Foto: Josep Lago/Scanpix
Generelt Af
Virvaret af flag, lys, bamser og blomster vokser støt omkring Canaletes-fontænen i Barcelona, efter at byen torsdag blev ramt af et dødeligt angreb.

En lokal legende siger, at de, der drikker af fontænen, vil forelske sig i den catalonske by og altid vende tilbage.

Det interimistiske mindesmærke er bare ét blandt mange langs Ramblaen i den spanske storby, hvor 13 personer mistede livet i angrebet, som Islamisk Stat har taget skylden for, mens 120 blev såret.

Jesus Borrull, der har boet i Barcelona hele sit liv, knæler foran Canaletes.

"Det eneste, vi kan gøre, er at bevæge os fremad i fred og med godhed. Selv om det er vært, er vi nødt til at gøre det," siger han.


Ramblaen genåbnet fredag

Ramblaen, der er blandt de største turistattraktioner i byen, genåbnede fredag.

Trods torsdagens blodige angreb er hverdagen så småt vendt tilbage - omend med en del flere blå- og neonklædte, uniformerede betjente.

Langs de mange mindesmærker holder folk skilte, hvor der står, at de ikke er bange.

En guitarist spiller "Imagine" af John Lennon, mens folk synger med.

"Vi behøver ikke være bange," siger Enrique Camprubi.

Han har boet i Barcelona i 40 år og går ned ad Ramblaen næsten hver dag.

"Og vi er ikke bange. For det er, hvad de vil have - Islamisk Stat - de vil skræmme os, så vi bliver hjemme. Men det er det sidste, vi vil gøre".


Alle Cambrils-angribere dræbt

Efter angrebet i Barcelona, fandt et lignende sted i byen Cambrils.

Her kørte fem mænd i en Audi ind i en menneskemængde og dræbte en kvinde samt sårede fem andre.

Alle i bilen blev dræbt af politiet, der derudover har anholdt fire personer, som er mistænkt i forbindelse med angrebene.

Myndighederne har desuden efterlyst fire mænd - heriblandt den formodede fører af varevognen i Barcelona.

Politiet mener, at cellen bag angrebene i virkeligheden var i færd med at planlægge et langt større angreb.

Men det blev forpurret, da gasbeholdere, som skulle bruges til et formodet angreb, eksploderede i byen Alcanar onsdag.

"Eksplosionen i Alcanar betød, at de ikke længere havde det nødvendige materiale til at planlægge større angreb i Barcelona," siger Josep Lluis Trapero fra det catalonske politi.

"De var formentlig i færd med at planlægge et meget anderledes angreb," tilføjer han.

/ritzau/AP

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


"Forlagene havde travlt med at spå mig en tidlig død"

Dansk robotdirektør: Vi ønsker ingen ændringer i Tyskland

Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os

Den bedste af 72 blindsmagte rødvine

Keolis bryder tavsheden: Undskylder for letbanekaos

Kapitalfonden EQT: Jysk flykomet kan børsnoteres

6 bud på fremtidens biler i Frankfurt

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer