Generelt Af
Københavns Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om undersøgelserne af den forliste ubåd "UC3 Nautilus".

Ubåden blev bjærget i løbet af lørdagen og natten til søndag og blev natten til søndag bragt på land.

"Jeg kan bekræfte, at ubåden er blevet hævet og er kommet på land, men mere kan jeg ikke oplyse," fortæller politiets vagtchef Carsten Reenberg.

Ifølge TV2 News er båden søndag formiddag klar til at blive undersøgt, men politiet har endnu ikke været inde i fartøjet.

Den hjemmebyggede "UC3 Nautilius" forlist i Køge Bugt fredag formiddag med opfinderen Peter Madsen, kaldet "Raket-Madsen", om bord. Han var aftenen forinden stævnet ud med den 30-årige svenske journalist.

Kort efter at være blevet reddet i land fredag blev "Raket Madsen" anholdt og sigtet for at have dræbt journalisten. Ved et retsmøde i Københavns Byret lørdag blev sigtelsen læst op.

Mistænkes for drab

Madsen mistænkes for at have dræbt den svenske kvinde på en ukendt måde på et ukendt sted på et tidspunkt efter torsdag klokken 19. Han nægter sig skyldig.

Retten ville dog ikke varetægtsfængsle "Raket-Madsen" på den baggrund. Mistanken om et forsætligt drab var ikke tilstrækkeligt underbygget.

Til gengæld mente dommer Kari Sørensen, at der er begrundet mistanke om, at Madsen uagtsomt har dræbt kvinden. Og på den baggrund valgte hun at varetægtsfængsle opfinderen i foreløbig 24 dage.

Det var Peter Madsens forklaring i retten, der i første omgang fik anklager Louise Nielsen til at rejse en underordnet sigtelse for uagtsomt manddrab.

Det er en langt mildere bestemmelse end paragraffen om manddrab. Men indtil videre holder politiet også muligheden for, at der skulle være begået forsætligt drab åben.

Hvorvidt den svenske kvinde overhovedet er blevet dræbt er fortsat uvist. Politiet har nemlig ikke fundet noget lig. Og spørgsmålet er derfor i første omgang, hvad efterforskerne vil finde inde i ubådsvraget.


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank vinder kunder trods hvidvasksag: "Der er intet i de her tal, der tyder på, at kunderne vender banken ryggen"

USA: Storbanker og industri trak i plus på dag uden sabelraslen fra handelskrig

Analyse: Danske Banks investorer står klar med det store bat

Trump skaber ny forvirring om russisk valgindblanding

Trump afviser at Rusland vil blande sig i valg

Ny TDC-melding: 50.000 kunder hentes hos konkurrent inden oktober

Danske Bank-boss om politianmeldelse: "Det tager vi til efterretning"

Strejke rammer op mod 100.000 Ryanair-passagerer

Kursklø til Danske Bank: 16 mia kr høvlet af markedsværdien