Heftig dansk sportsvogn præsenteres søndag
Foto: PR-foto
Generelt Af
En færdig og produktionsklar dansk sportsvogn bliver søndag den 13. august præsenteret i forbindelse med i forbindelse med motorløbet, Munkebjerg Hillclimb ved Vejle. 

I en pressemeddelelse oplyses det, at Tim M. Hansen fra Agile Automotive ved Kolding for første gang vil køre den endelige udgave sin sportsvogn, Agile SCX, ud på en dansk landevej - som i dette tilfælde er den afspærrede bjergvej fra Vejle Fjord op til Munkebjerg Hotel syd for Vejle.

Det hedder videre, at den nye danske sportsvogn er udviklet, designet og bygget af Agile Automotive og House of Composites i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet samt Syddansk Universitet med hovedafdeling i Odense.

Alt udviklingsarbejdet har fundet sted i Danmark med overvejende brug af danske komponenter, oplyses det.

"Vi har testet mere end 4.000 kilometer på vej, men det er først nu, vi har den rigtige motor i bilen, og jeg glæder mig meget til at give Agile SCX premiere ved Munkebjerg Hillclimb, for det er den endelige og produktionsklare prototype, vi for første gang kan vise frem," hedder det i en udtalelse fra Tim. M. Hansen, der tilføjer, at den endelige motor først kom i bilen for et par dage siden.

500.000 kr. uden afgifter

Af hensyn til de teknisk interesserede oplyses det, at House of Composites bl.a. producerer dele af kulfiberkomposit til Formel 1- og Le Mans-racere.

Agile SCX har derfor chassis og karosseri i kulfiber og vejer kun 600 kilo.

I sin endelige udgave drives den frem af en firecylindret, 1,6 liters Ford EcoBoost-motor med 225 HK.

Motoren er placeret lige foran bagakslen, og bilen har sekstrins gearkasse og baghjulstræk.

Acceleration 0-100 km/t klares angiveligt på 4 sekunder, og topfarten er 235 km/t.

Tim M. Hansen vil køre Agile SCX op ad bjergvejen ved Munkebjerg kl. ca. 13.30 og ca. 15.00. Der er tale om en installationstest, og det vil således ikke være kørsel på tid.

Agile SCX vil kunne ses på de danske landeveje til efteråret til en pris af 500.000 kroner. Det er dog uden moms og registreringsafgift.

Selve hastighedskørslen på Munkebjerg leveres af de 107 deltagere i racet i form af klassiske biler fra 1929 til 1990, hvor man kører fem gange op af bjerget i kamp med uret.

Man kan se biler hele søndagen fra kl. 9-17 ved starten på Ibæk strandvej og ved målet ved Munkebjerg Hotel.








Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmab-analytiker: Derfor falder aktien på Darzalex-salgstal

Tiltalt advokat: "Johan bestemte i praksis alt"

Thorborg lander millionoverskud i Dinero: "Man skal give folk så meget, at de er glade og tilfredse med det, de har gratis"

Lars Christensen: Der er ingen grund til rentepanik - endnu

Genmab sendes til bunds efter salgstal på Darzalex

Genmabs darzalex-salg i USA steg med 6,2 pct. i januar

Stigende mælkepris sikrer rekordvækst i Arla

Overskud vokset 1200 pct på et år: Kundeloyalitet skaber guld på bundlinjen

Mens du sov: Aktiekorrektion "er blot en appetitvækker - hovedretten kommer senere"