Børn dræbt under protester over valgresultat i højspændte Kenya
Foto: Thomas Mukoya/Scanpix
Generelt Af
Flere personer er skudt og dræbt under protester over valgresultatet i Kenya, hvor den siddende præsident, Uhuru Kenyatta, sikrede sig endnu en valgperiode.

Blandt de dræbte er ifølge de foreløbige oplysninger flere børn.

Et øjenvidne har ifølge nyhedsbureauet Reuters set en pige blive dræbt af politiets "sporadiske skud" i hovedstadens slumområde, Mathare.

Og en fotograf fra nyhedsbureauet AFP har set liget af en niårig dreng i Kenyas hovedstad, Nairobi.

Drengens efterladte familie siger til fotografen, at han blev skudt i ryggen, da han betragtede protesterne fra en altan på fjerde sal i Mathare.

Derudover er 19 personer blevet såret i bydelen, oplyser Læger uden Grænser.

De to andre drab har fundet sted i den sydvestlige by Siaya og i Kisumu, hvor oppositionsleden og valgets taber, Raila Odinga, står stærkt.

Fire såret af skud

Den regionale leder af sygehusvæsenet i Kisumu, Ojwang Lusi, oplyser desuden, at fire personer er blevet såret af skud.

"En person er dræbt, og fire andre er indlagt på hospitalet med skudsår," siger han.

Foran et hospital i Kisumu fortæller Truphena Achieng, at broren blev skudt foran familiens hus.

"Min bror blev ramt, men han stod jo bare foran vores hus, hvor folk demonstrerede. Nu har han et skudsår på hoften," siger han til AFP.

Stemningen er anspændt i det økonomisk stærke østafrikanske land oven på tirsdagens valg.

Det endelige resultat kom fredag aften dansk tid.

Her stod det klart, at Odinga endnu engang har tabt kampen om præsidentposten.

Kenyatta har fået 54,27 procent af stemmerne, mens Raila Odinga ender på 44,74 procent.

Odinga har dog bestredet valgresultatet og beskyldt den kenyanske valgkomité for at fuske med tallene, ligesom han hævder, at valgsystemerne blev hacket.

Siden tirsdag har flere mistet livet, og vrede protester har fundet sted de fleste dage i dele af hovedstaden Nairobi og Kisumu.

Kampklædt politi i gaderne

Kampklædt politi har været talstærkt i gaderne og brugt både skarpladte våben og tåregas mod demonstranterne.

Overordnet har der dog været relativt stille i Kenya, hvor mange husker urolighederne oven på valget i 2007, hvor over 1000 omkom, og en halv million mennesker måtte flygte fra deres hjem.

Trods den foreløbige ro har menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch opfordret politiet til at beherske sig.

"Med det voksende antal meldinger om demonstrationer og skyderi i nogle områder, er det vigtigt, at sikkerhedsstyrkerne nedtrapper - ikke optrapper - volden," siger Otsieno Namwaya fra organisationen til AFP.

Politik i Kenya er primært opdelt efter etniske grupper. Odinga bakkes op af Luo-stammen og dens allierede. Og Kenyatta nyder opbakning fra landets største etniske gruppe, Kikuyu.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: Skattefest på aktier er på vej mod aflysning

Danske Bank slår igen i krig om børsintroer

Aktierådgiver om Genmab-fald: Der blev taget profit hjem - ingen grund til nervøsitet

Thulesen Dahl vil rundbarbere aktiekonto

Lundbeck-formand: Vi melder ud om Kåre Schultz, når vi er klar

Aktie-status: Novo-aktien stiger pænt igen i dag - Genmab fortsætter ned

Jyske Bank: Derfor bølger Novo-aktien så meget i disse dage

Nordea efter dyk i Genmab: Det er en god købsmulighed

Medie: Kåre Schultz stopper i Lundbeck ved udgangen af oktober