Raket-Madsen stilles for en dommer lørdag formiddag
Sådan så det ud, da den nu sunkne ubåd i sin tid blev søsat.
Foto: Bardur Eklund/Scanpix
Generelt Af
Den drabssigtede ubådskaptajn, raketentusiast og opfinder Peter Madsen skal for en dommer inden klokken 11.35 lørdag.

Dog vil hans sag formentlig først blive behandlet senere lørdag, oplyser den vagthavende i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør, også kendt som Dommervagten.

Grundloven kræver, at en anholdt bliver stillet for en dommer inden 24 timer eller løsladt.

Indimellem sker det dog, at en anholdt bliver fremstillet i grundlovsforhør ad to omgange. Det sker ved, at den anholdte først bliver præsenteret for en dommer og så ført ud af retten igen. Selve sagen bliver så fremlagt senere.

I dommervagtsjargon siger man, at den sigtede bliver "vendt". Og det er efter alt at dømme det, der kommer til at ske lørdag.

Opfinderen Peter "Raket" Madsen blev fredag anholdt og sigtet for drab på en 30-årig svensk kvinde. Hun havde torsdag aften været med Madsen ude at sejle i opfinderens hjemmebyggede ubåd.

Kvindens kæreste meldte natten til fredag kvinden savnet. Heller ikke ubåden var der nogen spor efter.

Fredag formiddag modtog Forsvarets søredningstjeneste opkald fra skibe, som havde set ubåden i farvandet syd for Drogden Fyr.

Lidt senere sank ubåden. Peter Madsen blev samlet op og sejlet i havn i Dragør. Her kørte han væk med politiet, og senere på dagen meldte Københavns Politi ud, at Madsen var blevet sigtet for drab på kvinden.

/ritzau/



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

Aktier: Wall Street lukker ugen med en fest trods rentespøgelse

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

It-iværksætter med hovedet i skyen drømmer større end de fleste

Helle Ib: Læg mærke til tre tal fra Jensen

Ugen der kommer: Hvad skal der ske med fodbolden i FCK?

Tidligere Trump-medarbejder tilstår løgn i Rusland-udredning

Løkke efter topmøde: Ikke bred opbakning til mit synspunkt

Snart kan dine Android-produkter svare dig - på dansk