Wozniacki om første sejr over etter: Regn bringer mig held
Foto: Vaugn Ridley/Scanpix
Generelt Af
For første gang i karrieren lykkedes det fredag Caroline Wozniacki at besejre en spiller, der ligger nummer et på verdensranglisten.

I en tre timer lang maratondyst nedkæmpede hun den regerende verdensetter, Karolína Plísková, fra Tjekkiet i tre sæt og er nu blandt de sidste fire i Rogers Cup i Toronto.

Hidtil har Wozniacki tabt de seks gange, hun har været oppe mod nummer ét.

Fem gange til Serena Williams og en gang til Dinara Safina ifølge WTA's hjemmeside.

Men i syvende forsøg lykkedes det. Og muligvis hjalp de regnbyger, som tre gange i første sæt afbrød kampen.

Regnvejr bringer tilsyneladende held for "Miss Sunshine", som Caroline Wozniacki ofte kaldes af nordamerikanske medier.

"I stort set alle de turneringer, jeg har spillet i år, har der været forsinkelser på grund af regn, så jeg må bare grine af det, fordi det ser ud til at forfølge mig," sagde hun ifølge BBC i et interview på banen efter kvartfinalen.

"I år har jeg haft en fremragende turnering, hver eneste gang det har regnet, så jeg tænkte, at det må være held," tilføjede hun.

I første sæt var Wozniacki håbløst bagud 1-5, men afbrydelserne forstyrrede åbenbart Pliskova så meget, at hun gik helt i stå, og danskeren vandt sættet 7-5.

Andet sæt forløb uden regnvejrsafbrydelser, og begge spillere holdt serv, så sættet skulle afgøres i tiebreak. Her var Karolína Plísková bedst og sejrede 7-3. Tredje sæt endte med dansk sejr på 6-4.

I semifinalen venter amerikaneren Sloane Stevens, der slog tjekken Lucie Safarova i tre sæt.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Søn af Tiger-stifter vil ud af forældrenes skygge

Anders Holch skyder penge i 29-årig tysk iværksætter

Raketeventyr i Hvidovre rejser kvart mia

Irans præsident truer Trump: Leg ikke med løvens hale

"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Løkke bakker op om færøsk selvstændighed under OL

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Hvorfor er unge milliardærer så kedelige?

Jyske Bank: Regnskaberne vælter ind i næste uge og det er godt nyt for investorerne