Generelt Af
Den kriminalitet, som rockere og bandemedlemmer nu og i måneder frem begår som led i bandekonflikten i København og Aarhus, kommer næppe til at udløse opholdsforbud til dem i fremtiden.

For ifølge udkastet til regeringens lovforslag skal forbuddet først træde i kraft 1. januar 2018.

Og det er for længe at vente, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, ifølge Jyllands-Posten.

Hans kritik skyldes, at regeringen allerede i marts gav S og DF politisk håndslag på forbuddet.

"Forhandlingerne begyndte i begyndelsen af 2017. Det er meget, meget betænkeligt, at det kan tage så lang tid. Vi har en bandekonflikt nu, som er meget voldsom, brutal og kynisk. Derfor skal dette sættes i værk hurtigst muligt," siger han til avisen.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, ser også gerne, at loven træder i kraft hurtigst muligt.

"Men det er et rimelig kontroversielt forslag. Det er vigtigt, at vi giver høringsparter tid til at give deres holdning til kende," siger hun.

Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kan loven muligvis være gældende inden årsskiftet.

"Jeg vil tro, at vi laver et ændringsforslag, så loven træder i kraft, når den er vedtaget," siger han.

Loven gør det muligt - som en del af straffen - at formene dømte rockere og bandemedlemmer adgang til de kommuner, hvor de har begået kriminalitet, eller hvor deres kriminelle netværk holder til, i op til ti år efter endt afsoning, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge straffeloven må forbrydelser ikke straffes hårdere, end de kunne efter den lov, som var gældende, da forbrydelsen blev begået.

/ritzau/



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

Aktier: Wall Street lukker ugen med en fest trods rentespøgelse

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

It-iværksætter med hovedet i skyen drømmer større end de fleste

Helle Ib: Læg mærke til tre tal fra Jensen

Ugen der kommer: Hvad skal der ske med fodbolden i FCK?

Tidligere Trump-medarbejder tilstår løgn i Rusland-udredning

Løkke efter topmøde: Ikke bred opbakning til mit synspunkt

Snart kan dine Android-produkter svare dig - på dansk