Minister overvejer betalingsmur for DR's netnyheder
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Generelt Af
Mens dagblade og netmedier længe har arbejdet ihærdigt på at få brugerne til at betale for digitalt indhold, tilbyder DR "gratis" nyheder på nettet - finansieret af licenspenge.

Det har fået de danske medier til at klage over en ulige konkurrence fra DR.

Kulturminister Mette Bock (LA) lufter nu tanken om, at DR delvist skal finansieres via en ny betalingsmodel. Blandt andet for at imødekomme de private mediers kritik.

Det skriver Jyllands-Posten.

"Man kunne overveje at sige til DR, at alle egenproducerede udsendelser naturligvis skal kunne streames, uden at der skal betales for adgang til det," siger Mette Bock.

"Men ønsker DR at producere nyheder, artikler eller andet indhold direkte til nettet, skal det ligge bag en betalingsmur. Borgerne skal ikke tvinges til at betale for dette via licens eller skat, men abonnere hvis de ønsker det," uddyber ministeren.

Hun mener, at en sådan løsning "kan være et lille skridt, der sidestiller de private medier og DR på en ny og mere tidssvarende måde".

Ministeren fastslår, at danskerne for længst har vænnet sig til at abonnere på digitalt indhold.

Onsdag foreslog Dansk Folkepartis (DF) formand, Kristian Thulesen Dahl, netop, at licensbetalingen bliver afløst af finansiering over skatten. DF mener, at det vil være en mere demokratisk løsning.

Generelt ønsker DF, at DR fylder mindre i mediebilledet i fremtiden, siger Morten Martinus, medieordfører i partiet.

"Jeg tænker, at vi skal have skåret ned på DR's netnyheder, fordi de laver en skævvridning i forhold til konkurrencen med de private medier. Set med vores øjne så drejer det sig om at få et mindre DR, end man har i dag," siger han.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kærestepar bag innovativ skjortesucces: Vores startup kommer før vores forhold

Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Amerikanske aktier ryster Trumps trusler af sig

Myndighederne var advaret på forhånd om uforståelige taxapriser

EU har mange spørgsmål til Theresa Mays nye brexitplan

Trump sendte europæiske aktier i bakgear

Lundbeck og Coloplast holdt C25 fri af Trump-trussel - aktier i plus

Santa Fe nu dårligste aktie på børsen i år af samtlige aktier

Dansk startup lander millionkontrakt med fitnessgigant: "Potentialet er på sigt mindst lige så spændende"