Yderligere to ton forgiftede æg er fundet i Danmark
Foto: Scanpix
Generelt Af
Der er fundet yderligere to ton æg med det ulovlige insektmiddel fipronil i Danmark.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

- Nordic Egg har indført to ton "scrambled eggs" i pakninger på 10 kilo stykket med indhold af fipronil, dog ikke i en styrke, der er sundhedsfarlig. Også disse skal trækkes tilbage, står der på styrelsens hjemmeside.

Nordic Egg er et firma, der sælger skalæg og ægprodukter til det skandinaviske marked.

Torsdag blev der fundet 20 ton kogte og pillede æg med fipronil, som er indført af det danske firma Danæg Products.

I den forbindelse oplyste Fødevarestyrelsen, at der kunne dukke flere forurenede æg op, og det er altså nu sket.

Det er op til den enkelte virksomhed at sørge for, at deres produkter er lovlige, oplyser styrelsen.

Fødevarestyrelsen fastholder, at der ikke er noget, der tyder på, at der i danske fjerkræbesætninger er anvendt insektmidlet fipronil. Derfor er der fortsat ingen fare ved at spise danske æg, oplyser styrelsen.

Fipronil er i store mængder skadeligt for mennesker, men ifølge de hollandske myndigheder er indholdet af fipronil i æggene ikke akut sundhedsskadeligt.

Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside:

- Undersøgelser af æg indført til Danmark fra de berørte områder, viser koncentrationer på op til 0,018 mg/kg - men det sundhedsskadelige niveau indtræffer først ved koncentrationer på over 0,72 mg/kg, skriver styrelsen.

Indtager man stoffet i sundhedsskadelige mængder kan det give kvalme, svimmelhed, mavesmerter, opkast og epileptiske anfald. Efter længere tids påvirkning kan det også give lever- og nyreskader, oplyser styrelsen.

Fipronil er ikke tilladt i landbruget i Danmark, hvor det kun bruges til skadedyrsbekæmpelse af for eksempel kakerlakker.

Danmark er blandt i alt 15 EU-lande, der er ramt af æggeskandalen. Derudover har de forurenede æg også nået Schweiz og Hongkong.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Søn af Tiger-stifter vil ud af forældrenes skygge

Anders Holch skyder penge i 29-årig tysk iværksætter

Raketeventyr i Hvidovre rejser kvart mia

Irans præsident truer Trump: Leg ikke med løvens hale

"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Løkke bakker op om færøsk selvstændighed under OL

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Hvorfor er unge milliardærer så kedelige?

Jyske Bank: Regnskaberne vælter ind i næste uge og det er godt nyt for investorerne