Østjysk revisor dømmes for fusk og fratages sin bestalling
Foto: Scanpix
Generelt Af
En 43-årig østjysk revisor er fredag blevet frakendt retten til at arbejde med revision, bogføring og regnskab indtil videre.

Han er samtidig idømt seks måneders fængsel for medvirken til omfattende skatte- og momssvig.

Desuden skal revisoren betale en bøde på én million kroner.

Revisoren har under sagens behandling ved Retten i Horsens erkendt medvirken til skattesvig.

Han har også erkendt bedrageri ved at bruge penge, der var givet som investeringer i et EU-projekt om økologiske fødevarer til betaling for narko.

Revisoren afsoner for tiden en dom for besiddelse af narko, og derfor er de seks måneder en tillægsstraf til en dom på to år og tre måneders fængsel.

Specialanklager Maja Fugl, Sydøstjyllands Politi, siger, at hun er godt tilfreds med dommen.

- Revisoren er dømt stort set efter anklageskriftet, så det er en passende afgørelse set med mine øjne, siger Maja Fugl.

Revisoren er frakendt bestallingen indtil videre, men kan efter fem år søge om at genoptage sit erhverv.

Bøden på 1.075.000 kroner svarer til det beløb, som han har unddraget statskassen i skatte- og momsindtægter.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nå, nå... Du har nok lige været en tur ved pølsevognen og betalt med Mobilepay

Boligrådgiver: Drop styresignal, men indfør forbrugerbeskyttelse

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Ingen skånekost på sydsvensk spahotel

Kvinden der lever livet gennem en linse

Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

God weekend med Christiane Schaumburg-Müller: "Liam opdaterer mig på, hvad der sker i verden.

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder