Borgere og turister på Kos sover udenfor efter jordskælv
Foto: Costas Baltas/Scanpix
Generelt Af
Græske beboere og turister på ferieøen Kos har sovet udenfor, efter at et kraftigt jordskælv ramte området ved turistmålet natten til fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Folk har været bange for at vende tilbage til deres hjem og hoteller, så de har i stedet overnattet i blandt andet parker og i deres biler.

En 30-årig mand fra Kos har for eksempel sovet med sin familie i en olivenlund, mens hans femårige søn og 16-årige nevø har overnattet i en bil.

"Der var revner i huset, så vi gik direkte ud. Vi var bange for at overnatte indenfor, så hele familien sov udenfor," siger Panagiotis Bekali til AP.

Jordskælvet ramte 16,2 kilometer øst for Kos og 10,3 kilometer syd for turistbyen Bodrum i Tyrkiet med en styrke på 6,7.

To personer, en 39-årig tyrker og en 22-årig svensker, blev fredag bekræftet døde og 120 andre såret på Kos.

I den tyrkiske by Bodrum var mindst 358 kommet til skade.

En dansker var også blandt de tilskadekomne på Kos, oplyste Udenrigsministeriets Borgerservice fredag.

"Men vores umiddelbare oplysninger er, at der ikke er tale om noget kritisk. Men der er tale om skader i et omfang, hvor der bliver modtaget egentlig behandling," sagde vagthavende chef hos Udenrigsministeriet Borgerservice Martin Ellehøj fredag.

Lørdag fortæller han, at man har besøgt danskeren to gange på hospitalet, og at han efter omstændighederne har det godt. Der er ingen nye meldinger om tilskadekomne danskere.

Turister og beboere på Kos vil den næste måned kunne mærke rystelser oven på fredagens jordskælv, fortæller lektor Bo Holm Jacobsen, der forsker på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.




/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ratingkæmpe: Hvidvaskskandale er regnet ind i vurdering af Danske Bank

Geranium mister kok - ramt af udlændingeregler: "Jeg tror ikke vi nødvendigvis havde haft vores stjerner uden den udenlandske arbejdskraft"

Ekspert: Trumps møde med Putin kan signalere ny verdensorden

B&O-topchef om haltende salg: "Ikke alle kvartaler er ens"

Nykredit vil investere i veje og broer med penge fra ny milliardfond

Analytiker: Handelskrig kan ramme Danske Banks handelsindtægter

Trump før møde med Putin: Overvejer at spørge til udlevering af 12 tiltalte russere

Kørelystne saudiarabiske kvinder fængsles

Luksuscampere plages af forrykte afgifter