Varevogn pløjer fodgængere ned nær moské i London - en er dræbt
Foto: Reuters/Ritvik Carvalho
Generelt Af
Opdateret 6.30 - Én person er omkommet, og ti personer er kommet til skade, efter at de natten til mandag er blevet ramt af en varevogn i den nordlige del af London.

Det oplyser politiet i den britiske hovedstad, Metropolitan Police Service.

Ifølge den britiske premierminister, Theresa May, behandles sagen som et "potentielt terrorangreb".

Politiets antiterrorenhed tager desuden del i efterforskningen.

Hændelsen er sket tæt på en moské på Seven Sisters Road. En 48-årig mand, der ifølge politiet er føreren af varevognen, er anholdt.

Manden blev tilbageholdt af civile, før politiet ankom til gerningsstedet og anholdt ham, oplyser politiet.

Ifølge Muslim Council of Britain, der er en paraplyorganisation for muslimske foreninger i Storbritannien, var det medlemmer af moskéen, der blev ramt af varevognen.

"Vi er blevet informeret om, at bilen er kørt over bedende, da de forlod Finsbury Park Mosque. Vores bønner er med ofrene," skriver organisationen på Twitter.

Avisen Evening Standard rapporterede i timerne efter påkørslen, at en mand bevæbnet med en kniv sprang ud af køretøjet og stak mindst én person. Det afviser politiet imidlertid.

Øjenvidner oplyser ifølge et tweet fra mediet Al Arabiya, at varevognen speedede op, hvorefter den kørte ind i en café ved moskéen.

Politiet afspærrede området tæt på Finsbury Park Mosque, og et større antal ambulancer blev sendt til stedet, fremgår det af britiske medier.

Påkørslen skete cirka 20 minutter efter midnat.

Beredskabet i London og det øvrige Storbritannien er højt efter to angreb inden for få uger.

I maj blev 22 mennesker dræbt af en selvmordsbomber ved en koncertarena i Manchester.

Og 3. juni dræbte tre formodede islamister otte mennesker og sårede 48 ved at køre fodgængere ned på London Bridge for bagefter at gå til angreb med knive mod tilfældige mennesker i Borough Market i den britiske hovedstad.

/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny bestyrelseskonge om at tage hårde beslutninger: "Der er simpelthen ikke tid til at tøve"

Analyse: Det var på tide, Peder Tuborgh

Kristian Jensen efter Schurs afgang: Naturligt med dansk formand i SAS

Novo Nordisk vover pelsen: Løfter pris på insulin i USA

DF-ordfører skyder tilbage på overvismand: "Sikke noget vrøvl" og "hold nu op"

Erik Damgaards børsbaby får kurssmæk på første handelsdag

Pandora ledte an i C25 på positiv dag

Guldboss jubler mens Bitcoin falder: "I går var en allerhelvedes sindssyg dag"

Overvismand raser over udflytning: Det truer vores rolle som økonomisk vagthund