Luksushotel på skinner: Suiterne koster fra 60.000 kr. og op
Foto: STR/Scanpix
Generelt Af
Dyp fødderne i et varmt boblemad og nyd mad i michelinklassen, mens Japans landskab driver forbi.

Det japanske Mizukaze-luksustog har i dag trillet sine første kilometer med passagerer, og det er ikke for sjov, at det bliver kaldt for et "hotel på hjul".

Toget har ifølge The Japan Times blot plads til 34 passagerer fordelt i 16 værelser. En billet for en enkelt nat i et værelse med plads til to koster mellem 250.000 og 1,25 millioner yen. Det svarer til mellem 15.000 og 75.000 kroner.

Hvis man skal have fat i en suite, skal man minimum punge ud med 60.000 kroner.

Priserne synes dog ikke at skræmme. Billetterne til jomfrurejsen blev ifølge lokale medier revet væk på ingen tid.

Toget forlod stationen i Osaka lørdag morgen lokal tid, skriver The Japan Times. Togentusiaster og ansatte hos producenten klappede og jublede, da Mizukaze-toget kørte de første meter på skinnerne.

Toget har et futuristisk ydre, der er blevet beskrevet som en samuraihjelm i avantgardestil. Det indre design byder blandt andet på marmorbelagte indgange.

Mizukaze-toget kører ifølge The Japan Times fra storbyerne Kyoto og Osaka til Shimonoseki mod vest. Det kører retur langs kysten ud til Det Japanske Hav.

Undervejs er der mulighed for at stå af toget og besøge turistattraktioner.

Mizukaze-toget er blot det seneste i en række af japanske tog, der byder på luksus.

I begyndelsen af maj fik et andet tog, Shiki-shima, debut på sporene. Her tilbydes passagererne blandt andet mad fra øverste hylde og muligheden for at kigge på stjerner i togets indbyggede observatorie.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Tre hurtige aktier, du skal granske

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Investeringschef: Pengeregn over aktionærer i A.P. Møller-Mærsk

Ane Uggla: "I mit hjerte og sind er det en meget svær beslutning"

Jakob Riis efter 100 dage i Falck: Vi står i en alvorlig situation

Mærsk-top og analytikere er enige: Det er en god pris

Rådgivere advarer: Pas på mæglerne i glohedt projektmarked

Mærsk-direktør: Aktionærer kan se frem til milliarder efter handel

Rettidig omhu?: "Mærsk og Dong er ude af olie og en æra er ovre"

Eksplosiv svensk spilaktie skyder i vejret - "Det bedste venter forude"

Investeringsbank: Pris på Mærsk Oil er højere end ventet